Klageren havde over for avisen gjort gældende, at nogle artikler var fyldt med ukorrektheder, og at de oplysninger bladet bragte ikke var undersøgt godt nok. Pressenævnet anførte, at man ikke kunne foranstalte en egentlig bevisførelse. Artiklerne indeholdte oplysninger fra forskellige kilder herunder oplysninger og kommentarer fra klageren. Anmodningen om genmæle blev derfor ikke taget til …
Bladet havde i en satirisk spalte bragt en "annonce" for en "Fangekalender" og oplyst, at det var klagerens produkt. Klageren anførte, at man på ingen måde ville sammenkædes med kalenderen, og at "annoncen" var egnet til at påføre klageren betydelig skade. Da "annoncen" optrådte i en satirisk sammenhæng fandt Pressenævnet ikke, at den var egnet …
Klagerne anmodede om genoptagelse af sag nr. 35/1999, og anførte som begrundelse herfor, at Pressenævnet i afgørelsen ikke havde taget stilling til alle klagepunkter, og at afgørelsen var i strid med de presseetiske regler. Pressenævnet udtalte, at man havde været opmærksom på alle klagerens anbringender, uanset at der i begrundelsen ikke specifikt var henvist til …
Klageren anmodede om genoptagelse af sag nr. 158/1997 og henviste bl.a. til, at det nu var blevet meddelt, at hans svigerdatter var blevet frikendt i Plejebosagen. Pressenævnet udtalte, at genoptagelse af en afgjort klagesag forudsætter, at de forhold, der henvises til som begrundelse for anmodningen, forelå på det tidspunkt, da mediet bragte den artikel, der …
Klageren anførte bl.a., at bladet havde overtrådt et navneforbud, og at bladet havde omtalt en mod klageren tidligere rejst straffesag i en anden nyhedssammenhæng. Pressenævnet anførte, at man ikke kunne tage stilling til om navneforbuddet var overtrådt, og at en eventuel overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af reglerne for …
Bladet havde bragt en kritisk artikel om en buddhistisk organisation. Klagerne anførte, at artiklen indeholdte forkerte oplysninger og ærekrænkende injurier mod organisationen. Pressenævnet kunne ikke foretage en bevismæssig vurdering af, om oplysningerne og vurderingerne var korrekte. Pressenævnet fandt ikke anledning til, at udtale kritik af bladet, og allerede fordi klagernes genmæle indeholdte en række kommentarer …
Bladet havde bragt en artikel, der omhandlede en række kriminelle overfald. Artiklen var illustreret af 6 billeder, hvoraf det ene viste klageren. Under billedet var der en beskrivelse af et overfald begået mod to piger. Da billedet sammenholdt med underteksten, dets sammenhæng med de andre billeder og artiklen i øvrigt ikke signalerede, at personen på …
Bladet bragte en artikel, der i overskriften omtalte klageren som børnesex-forbryder. Af artiklen fremgik det, at klageren var dømt ved en domsmandsret, men at han havde anket sagen til landsretten. Allerede fordi arrestanten ikke kunne identificeres, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag …
Bladet havde bragt et åbent brev fra en navngivet person til en kommune. Brevet var stærkt kritisk over for klageren som advokat. Pressenævnet fandt, at bladet burde have givet klageren mulighed for at kommentere kritikken, også selv om kritikken var fremsat i et åbent brev fra en navngiven person til en kommune. Pressenævnet udtalte i …
Bladet havde bragt et læserbrev og en artikel, der i begge tilfælde indeholdte kritik af klageren. Pressenævnet fandt ikke, at læserbrevets indhold var af en sådan karakter, at bladet burde have forelagt læserbrevet for klageren, inden det blev bragt. I artiklen udtalte en navngiven person sig imidlertid stærkt kritisk om klagerens rolle i sagen, og …
Bladet nægtede at bringe et genmæle overfor en artikel bragt i bladet. Artiklen byggede i det væsentlige på en pressemeddelelse. Det fremgik bl.a. af artiklen, at en af klageren forfattet artikel i et andet blad var fuld af fejl. Pressenævnet fandt ikke, at de faktiske forhold, hvorover der var klaget, berettigede til et genmæle. Kendelsen …
Bladet havde bragt en artikel om klagerens hund, der havde overfaldet en mand. Klageren var ikke blevet hørt i forbindelse med artiklen, der var ledsaget af et billede af hunden, og som nævnte klagerens ansættelsessted. Pressenævnet fandt ikke, at bladet i særlig grad var forpligtet til at efterprøve oplysningerne ved forelæggelse for hundeejeren, og Pressenævnet …
Et blad havde afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel i bladet, der indeholdte forskellige oplysninger om klageren. Pressenævnet fandt, at klageren havde krav på genmæle over for visse af oplysningerne. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0122.
Klageren havde tidligere medvirket i en tv-underholdningsserie og havde i den forbindelse fået et tilnavn i medierne og offentligheden. I forbindelse med en ny udgave af den pågældende tv-underholdningsserie blev klageren omtalt i bladet ved anvendelse af tilnavnet. God presseskik var ikke tilsidesat. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. …
Bladet nægtede at bringe et genmæle overfor et "domshoved". Da "domshoveder" er en del af bladets redaktionelle stof, kunne dette give anledning til et genmæle, men Pressenævnet fandt, at de oplysninger klageren anførte var af uvæsentlig betydning og ikke berettigede til et genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. …
Bladet bragte en artikel, der omtalte etableringen af en natursti kritisk. Klageren, der ejede naturstien, var ikke blevet hørt i forbindelse med artiklen. Da naturstien var etableret, før klageren erhvervede området, og da en repræsentant for den forening, der etablerede stien, var blevet hørt i artiklen, fandt Pressenævnet ikke, at bladet tillige var forpligtet til …
Tv-stationen havde i en programtrailer bragt korte klip af interview med blandt andre klageren. Klageren mente, at dette var uberettiget. Pressenævnet tilkendegav, at tv-stationen havde været berettiget til at opfatte klagerens besvarelse af spørgsmål foran et kamera som et samtykke til at medvirke. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for kritik af tv-stationen. br> Kendelsen kan …
Bladet havde i en omtale af klagerens ægtefælle, en ledende lokal embedsmand, bragt oplysning om klagerens navn og deres adresse. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, og udtalte ikke kritik af bladet. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0108.
Bladet havde bragt et diagram, der sammenkædede klageren med en person i Stasis udlandsafdeling. Klageren krævede genmæle over for dette og anførte, at der var udkommet et blad efter det, i hvilket diagrammet blev bragt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at der var udsendt en udgave af bladet efter den udgave, der gav …
En af Danmarks Radios lokale radio-stationer bragte et indslag med kritik af det lokale sygehus. Sygehuset klagede herover til Danmarks Radio. Efter at have modtaget Danmarks Radios svar klagede klageren til Pressenævnet én dag for sent. Nævnet afviste klagen på grund af fristoverskridelsen. Nævnet bemærkede, at Danmarks Radios ankeoplysning standardmæssigt burde have indeholdt oplysning om …