Klagerne klagede over, at bladet i artiklen havde fremsat en række urigtige påstande om, at de havde været medvirkende til de i artiklen påståede ulovlige aktiviteter. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet ikke havde mulighed for at vurdere rigtigheden af de påklagede udsagn. Nævnet fandt, at bladet i artiklen havde rettet nogle meget alvorlige beskyldninger mod …
Klageren anførte, at en række nærmere præciserede udsagn i to indklagede artikler stred mod god presseskik, idet udsagnene indeholdt grundløse og ubeføjede ærekrænkende sigtelser og ringeagtsytringer, som der ikke var belæg for i de faktiske forhold. Nævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i …
Klager anførte, at det var yderst kritisabelt, at 14 år gamle oplysninger, vedrørende klagers søstre, som var belagt med tavshedspligt, havde fundet sin vej til medierne, og at søstrene ikke var blevet bedt om at udtale sig eller på anden måde kommentere disse oplysninger. Nævnet fandt, at bladets oplysning om overgrebet på den mindreårige pige …
Klager anførte, at bladet havde bragt fremførte urigtige oplysninger, over for hvilke klager ønskede bragt et genmæle. Pressenævnet lagde til grund, at klager ved artiklens offentliggørelse ikke var optaget på leverandørlisten med mulighed for at levere tilskudsberettiget læhegn. Nævnet fandt på den baggrund, at bladet havde været berettiget til at afvise at bringe et genmæle, …
Klager klagede over, at artiklen indeholdt flere urigtige oplysninger, samt at han ikke var blevet forelagt indholdet af artiklen inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet i artiklen havde offentliggjort klagers navn. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på den store offentlige interesse, der var forbundet med …
Klager klagede bl.a. over, at bladet i artiklen havde bragt injurier og udtalelser fra Dansk Anodiserings Industri ApS’s advokat uden forud for offentliggørelsen at have taget kontakt til klager. Klager klagede endvidere over, at et af bladet bragt dementi indeholdt ikke – berigtigede injurier og bagvaskelser. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at bladet havde erkendt at have …
Klageren, der var et udvalg nedsat af otte boligafdelinger i Brøndby Strand, anførte, at bladets journalist havde misbrugt en række kilder, hvis udtalelser i en baggrundsartikel tilsyneladende underbyggede den usaglige og udokumenterede påstand om, at de såkaldt socialt belastede områder udelukkende bebos af mennesker, der ikke har råd til at flytte væk. Pressenævnet fandt, at …
Klageren anførte, at bladet havde bragt to artikler, der på en række punkter var behæftet med faktuelle fejl, og at bladet ikke i tilstrækkeligt omfang havde kontrolleret rigtigheden af de bragte oplysninger. Pressenævnet fandt ved en samlet vurdering ikke, at bladet ved dets vurderinger og kommentarer, der i det væsentlige havde baggrund i udtalelserne fra …
Klageren anførte, at han med et billede offentliggjort i bladet fremstod som en supporter for en gruppe andengenerationsindvandrere, som var mødt op ved retten i Odense for at støtte deres venner i en voldtægtssag. Klager mente, at det på billedet så ud som om, at han støttede den pågældende gruppe. Nævnet fandt ikke grundlag for …
Klageren anførte, at bladet havde bragt artikler, som indeholdt fuldstændige forkerte oplysninger. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet havde forstået klagen således, at den alene vedrørte spørgsmålet, om der i artiklerne var bragt ukorrekte oplysninger. Da nævnet ikke havde mulighed for at efterprøve rigtigheden af artiklernes oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af …
Klager klagede over, at bladet havde tilsidesat god presseskik ved at overtræde klausulen om noninformation i de vejledende presseetiske regler. Pressenævnet udtalte, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale …
Klagerne anførte, at de stedse havde behandlet sine heste på en god og samvittighedsfuld måde, og det var derfor stærkt krænkende for dem, at de i det lokale dagblad blev udstillet, som om de skulle have vanrøgtet hestene. Nævnet fandt, at bladet i artiklerne på en afbalanceret måde havde redegjort for de involverede parters synspunkter, …
Klageren anførte, at bladets handlemåde klart var i strid med god presseskik, idet man havde bragt en artikel, hvori klager fejlagtigt blev sat i forbindelse med en rufferi-sag i millionklassen, herunder at klager skulle have solgt sex fra den ejendom, som der i den pågældende artikel var vist et billede af. Pressenævnet bemærkede, at bladet …
Klageren anførte, at radiostationen groft havde tilsidesat alle former for presseetik og almindelig hæderlighed ved at udtale sig nedsættende om hendes person og hendes hjem, ved at true med at oplyse hendes adresse og telefonnummer, samt ved at opfordre lytterne til at holde øje med klager.
Klageren anførte, at man ønskede nævnets stillingtagen til, hvorvidt bladets internetavis havde handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af en artikel, når denne indeholdt et link til en hjemmeside med et ulovligt indhold. Nævnet fandt ikke, at det forhold, at artiklen indeholdt en omtale af hjemmesidens web-adresse og et link til siden, indebar …
Klageren klagede over, at bladet havde bragt et indlæg under rubrikken ”inserat” uden først at have sikret sig, at rigtigheden af det skrevne var i overensstemmelse med de faktuelle kendsgerninger. Klager anførte, at indlægget var såvel skadelige som krænkende for klager. Pressenævnet bemærkede, at de presseetiske regler gælder i forhold til redaktionel tekst og i …
Klager havde anmodet om genoptagelse af en i nævnet afgjort sag. Pressenævnet fandt ikke, at klager i sin anmodning havde fremlagt nye oplysninger, der kunne bevirke, at nævnet kunne genoptage behandlingen af sagen. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2001-0096.
Klager gjorde gældende, at citater fra ham i en billedtekst og en manchet (underrubrik) fremsat i bladet var direkte usande, og at sådanne forkerte påstande var til stor skade for hans omdømme som byråds- og folketingskandidat. Klageren anførte, at offentliggørelsen var i strid med god presseskik og ønskede derfor et genmæle. Pressenævnet udtalte, at klager …
Klager anførte, at bladets redaktør havde overtrådt de presseetiske regler ved at trykke og udsende artiklen i bladet. Klager bemærkede, at artiklen med hele sit indhold var både krænkende og agtelsesforringende for klager. Klageren anførte videre, at redaktøren ikke inden trykningen og udsendelsen havde rettet henvendelse til klager. Pressenævnet bemærkede, at de presseetiske regler gælder …
Klager klagede dels på vegne af en i udsendelsen omtalt dreng over tilsidesættelse af punkt B. 1 i de vejledende regler for god presseskik, dels på egne vegne over, at forstanderen hos klager ikke var blevet forelagt et udsagn om, at han angiveligt skulle have truet med at bede kommunen om at tage forældremyndigheden fra …