Klager klagede over et foto bragt i Midtjyllands Avis. Det lagdes til grund, at det var offentlig kendt, ikke mindst i lokalområdet, at klagers bil blev kåret i konkurrencen som anført. Uanset at klager havde afslået at medvirke i et interview herom fandt Pressenævnet, at det ikke var i strid med god presseskik at fotografere …
Klager klagede over en artikel i B.T. Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. To medlemmer udtalte: Vi fandt imidlertid, at klager, der …
Klager klagede over at B.T.s internetavis havde bragt et foto af klager. Pressenævnet fandt, at B.T.s internetavis havde tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre fotografiet af klager uden hendes samtykke. Det ændrede ikke på afgørelsen, at hun to år tidligere havde givet Berlingske Tidende tilladelse til at bringe fotografiet i forbindelse med en anden artikel. …
Klagere – to journaliststuderende – klagede over en artikel i Jyllands-Posten.
Klager klagede over en artikel bragt i B.T. Klagers navn var kun nævnt en gang i artiklen, og der er ikke anført andet, der kunne bevirke, at den omtalte med urette opfattedes som værende klageren. Henset til, at klagers efternavn ikke er et sædvanligt efternavn, fandt nævnet dog, at det ikke kunne udelukkes, at den …
Klager klagede over en artikel bragt i B.T. Pressenævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet kunne derfor ikke afgøre, om klager alene havde udtalt sig generelt om sekter eller specifikt henvist til en sekt, og heller ikke, om klager havde udtalt sig til …
Klager – en tidligere sigtet i en straffesag – klagede over en leder og et anonymt læserbrev i Områdeavisen Nordfyn. Klagen angår det indlæg, som Områdeavisen Nordfyn bragte den 26. oktober og den 2. november 2004. Politimesteren i Odense havde efterfølgende den 26. maj 2005 meddelt påtaleopgivelse over for klager, og klager finder nu, at …
Klager – et aktieselskab – har klaget over en række artikler i Økonomisk Ugebrev. Pressenævnet bemærkede, at nævnet som følge af den begrænsede adgang til bevisførelse ikke havde mulighed for at tage stilling til rigtigheden af oplysningerne i Økonomisk Ugebrev den 20. og 27. juni 2005, hvorefter direktør [D] skulle have givet ordre om at …
Klager – en præst – klagede over en artikel i Fyens Stiftstidende. Henset til den begrænsede mulighed for bevisførelse for Pressenævnet kunne nævnet ikke tage stilling til, om klager havde sager som anført i artiklen til behandling hos provsten eller om den nærmere baggrund for oplysningernes fremkomst. Artiklen fremstod som en bredt formuleret beskrivelse af …
Klager – et rejsebureau – har klaget over en artikel bragt i B.T. På baggrund af parternes afvigende oplysninger om det passerede og Pressenævnets begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kunne nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt hoteldirektøren havde udtalt sig som gengivet i B.T. eller som anført i [B]s skriftlige klage til rejsebureauet eller om forløbet …
Klager – en kirkelig forening – klagede over tre artikler i B.T. Artiklerne fremstod dels som en gengivelse af udtalelser fra psykolog, [A] og religionsekspert ved Københavns Universitet [B], og dels som en opregning over forskellige kategorier inden for foreningen samt en gengivelse af et forløb vedrørende en ung kvinde, der havde brudt med foreningen. …
Klager – ansvarshavende af en hjemmeside – klagede over et indslag bragt i TV 2. Citater må ikke bringes i en form, som forvansker det fremførte synspunkt. Desuden må citater ikke bruges på en måde, som kan så tvivl om, hvem den egentlige ophavsmand er. TV 2 burde derfor under oplæsningen af de tre citater, …
Klager – en dyrlæge – klagede over to artikler bragt i Randers Amtsavis. Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kunne derfor ikke udtale sig om, hvorvidt klager og journalisten i løbet af deres telefonsamtale aftalte, at artiklen skulle forelægges klager, før den …
Klager – mor til afdødes søn – klagede over en artikel i Urban.
Klager – en tidligere tiltalt – klagede over at Jydske Vestkysten havde afvist at bringe oplysninger om et tiltalefrafald, selvom avisen havde omtalt sagen i 2003 og 2004. Jydske Vestkysten havde undladt at bringe en oplysning om, at Politimesteren i Tønder havde meddelt klager et tiltalefrafald, jf. de vejledende presseetiske regler pkt. C3, hvorefter ”en …
Udlændingestyrelsen klagede over en artikel bragt i Jyllands-Posten. Pressen skal i sin omtale af privatpersoner undgå at bringe oplysninger, som kan krænke privatlivets fred. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke var i strid med god presseskik, idet den ud over at nævne [A]s navn, som er offentligt tilgængeligt, ikke oplyste hans faktiske adresse eller nævnte oplysninger …
Klagerne – K1 og K2 – klagede over en artikel bragt i Odder Avis. Da klagerne bor i et begrænset geografisk område fra det omhandlede diskotek, kunne det ikke udelukkes, at K1 og K2 på trods af den skete anonymisering i artiklen kunne identificeres, hvorfor de havde retlig interesse i at sagen behandles for nævnet. …
Klager klagede over en artikel bragt i Se og Hør omhandlende et velgørenhedsshow i Tivoli. På baggrund af parternes divergerende opfattelse og Pressenævnets begrænsede muligheder for bevisbedømmelse, kunne nævnet ikke vurdere, hvad der faktiske skete under velgørenhedsshowet. Pressenævnet fandt imidlertid, at artiklens overskrift og indhold var udtryk for journalistens vurdering af showet, og at en …
Udlændingestyrelsen har klaget til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende. Pressenævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om [A] havde fået tilstrækkelig lejlighed til at udtale sig i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Det følger af …
Klager klagede over en artikel bragt i Kig Ind omhandlende et velgørenhedsshow i Tivoli. På baggrund af de begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kunne Pressenævnet ikke tage stilling til det faktiske forløb under velgørenhedsshowet. Pressenævnet fandt imidlertid, at artiklen var udtryk for journalistens vurdering af showet, og at en gengivelse heraf som den forliggende ikke var …