Kendelser  2011

Sagsnummer: 11-70-00150

Delvis kritik af Dagbladet Børsen for at omtale direktør som "sagsøgt". Det var selskabet, der var anklaget i en straffesag og sagsøgt i et civilt søgsmål. Ikke grundlag for genmæle.

21-12-2011

Klager – en tidligere direktør – klagede over en artikelserie vedrørende en sag, hvor selskabet var anklaget for ulovlig karteldannelse (straffesag). Samtidig omtaltes et gruppesøgsmål, hvor sagsøgerne havde nedlagt påstand om erstatning som følge af karteldannelsen (civilt søgsmål).

Sagsnummer: 11-70-00166

Alvorlig kritik af B.T. for ikke at kontrollere forkerte oplysninger i en sag, som avisen selv havde skabt ved at anmelde forholdet til kommunen. B.T. er tillige pålagt at videreformidle kendelsen til Ritzaus Citattjeneste.

20-12-2011

Klager – en politiker – klagede over artiklerne ”Venstres guldfugl har to boliger: Får skattekroner for jysk adresse”, ”FÅR SKATTEKRONER FOR JYSK ADRESSE” og ”Politiker slipper for boligsag” i B.T. og på bt.dk samt en utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 11-70-00149

Ikke kritik af Ekstra Bladet for at bruge profilbilledet fra en lukket Facebook-profil. Det var offenligt tilgængeligt. Manglende oplysning om verserende anke (civilretlig sag). Kildekritik.

01-12-2011

Klager – en person – klagede over artiklerne ”Studerende snydt i nethandel”, ”72-årig udlejer snydt af bogsvindler” og ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt” på ekstrabladet.dk og artiklen ”BAG TREMMER: Bogsvindler dømt for bedrageri” i Ekstra Bladet.