Sagsnummer: 2018-80-0141, 2018-80-0145, 2018-80-0156 og 2018-80-0158

FORSKERforum får kritik for forvansket redigering og ingen forelæggelse

26-09-2018

FORSKERforum bragte et uddrag af en klimaforskers artikel bragt i et andet medie. I sammenhæng hermed bragte FORSKERforum en replik fra en anden klimaforsker. Pressenævnet fandt, at der ved FORSKERforums forkortelser og redigering er sket en forvanskning af hovedindholdet af klimaforskerens artikel. Nævnet lagde vægt på, at FORSKERforum blandt andet har bortredigeret klimaforskerens argumentation for, at der blandt klimaforskere er 97 procent konsensus om, at mennesket i et eller andet omfang bidrager til opvarmningen, samt klimaforskerens argumenter for, at hans fagartikler hører til blandt den omtalte 97 procent-gruppe. Pressenævnet fandt således, at FORSKERforum har overskredet de vide rammer for redigering og udtalte kritik. Nævnet udtalte også kritik af, at FORSKERforum ikke havde forelagt en anden klimaforskers skadelige og krænkende udsagn for klimaforskeren.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: