Ikke kritik af Berlingske Tidende og berlingske.dk bl.a. for udsagnet "Fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer". Forelæggelse. Satiretegninger. Advokatrådet. Vurderinger. Berigtigelse.

Klager – en person – klagede over en artikelserie i Berlingske Tidende og på berlingske.dk vedrørende forholdene i Enkefru Plums Støttefond.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
3.1 Formalia
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik og afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36. Nævnet kan pålægge redaktøren af Berlingske Tidende og berlingske.dk at offentliggøre nævnets kendelse, jf. medieansvarsloven § 49. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning efter medieansvarslovens regler eller i øvrigt, falder udenfor nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.
Det følger af medieansvarsloven § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.
Klagen af 29. september 2009 er indgivet rettidigt til Pressenævnet og er af et sådant konkret indhold, at nævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen, selvom [K] først fremkom med sine uddybende bemærkninger ved brev af 4. november 2009. Samtlige artikler indgår herefter i realitetsbehandlingen.
3.2 Realitetsbehandlingen
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik skal udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.
Flertallet i bestyrelsen for Enkefru Plums Støttefond nedsatte et internt revisionsudvalg og afgav i september 2008 en kritisk rapport om [K]s administration og honorering. Navnlig disse forhold gav Berlingske Tidende anledning til at udvise agtpågivenhed over for bestyrelsesmedlemmernes udtalelser. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke er grundlag for at udtale kritik af avisen for at benytte oplysninger fra bestyrelsesmedlemmerne.
Det følger videre af de vejledende regler, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den oplysningerne er krænkende for, jf. punkt A.1 og A.3.
Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at der i årene 2005-2008 minimum samlet er betalt 4,5 millioner kroner inkl. moms til advokatfirmaet [K] og klager, herunder direktørløn fra Enkefru Plums Støttefond med 550.000 kroner og bestyrelseshonorar fra H+H International A/S med 800.000 kroner. Sidstnævnte beløb er udbetalt til [K] i dennes egenskab af bestyrelsesmedlem i H+H International A/S som repræsentant for Enkefru Plums Støttefond. [K] har tilbagebetalt et fejlagtigt opkrævet momsbeløb. Herudover undersøges spørgsmålet, om fonden har krav på tilbagebetaling af et fakturabeløb, der er godkendt af formanden.
Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for beskrivelsen af [K]s honorarer og vederlaget mv. til advokatfirmaet, herunder bl.a. udsagnene ”hævet”, ”beløbsmodtager” og ”fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer”. Pressenævnet finder, at det for læseren er klart, at [K] har måttet præstere en modydelse for sine honorarer og advokatfirmaets vederlag.
Pressenævnet finder, at udsagnet ”økonomiske uregelmæssigheder” (klagepunkterne 41, 60 og 91) er belastende, og det kan fremstå som en konstatering af, at det er endeligt fastslået, at [K] har handlet i strid med de regler, der var gældende for hans virke som direktør og bestyrelsesmedlem. [K] har bestridt, at dette har været tilfældet. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke fastslå, hvorvidt det er korrekt, og om formuleringen er dækkende. Nævnet finder på denne baggrund ikke til-strækkelig grundlag for at udtale kritik.
Pressenævnet finder, at omtalen af Advokatrådets afgørelse af 15. december 2009 i underoverskriften den 23. december 2009 fremstår som om, at afgørelsen er begrundet i fondens afskedigelse af [K] (klagepunkt 80). Advokatrådet præciserede ved e-mail af 28. december 2009, at det ikke var tilfældet, men at rådet havde foretaget en selvstændig vurdering af klagers adfærd og fundet, at han ikke havde handlet i strid med de advokatetiske regler. Under hensyn til, at det af artiklen den 23. december 2009 fremgår, at [K] ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler, og at der var tale om en selvstæn-dig vurdering fra Advokatrådets side samt under hensyn til ordlyden af Lars Lindhards udtalelse (klagepunkt 81), finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere underoverskriftens formulering eller avisens øvrige omtale af forholdet (klagepunkt 31 og 32).
Klager var én af personerne i fondens kapitaludvalg, og nævnet finder herefter og på baggrund af klagers adfærd i fonden i øvrigt ikke grundlag for at kritisere udsagnene ”et kapitaludvalg med [K] i spidsen” og ”på anbefaling af bl.a. [K] i to omgange i 2006 og 2007 takkede nej til tilbud på 200 mio. og 300 mio. kr. for fondens aktiepost i H+H” (klagepunkt 87 og 90).
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [K] har fået mulighed for at kommentere de påklagede oplysninger om navnlig faktureringer og uddelinger artikelserien igennem, og at det fremgår, at formanden har godkendt samtlige fakturaer. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt fakturaer skulle godkendes af den samlede bestyrelse, eller formandens påtegning var tilstrækkelig. Nævnet udtaler ikke sin kritik af Berlingske Tidende for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] første gang blev kontaktet den 13. august 2009, kan ikke føre til et andet resultat.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er avisen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra henholdsvis professor Morten Samuelsson, professor Lennart Lynge Andersen, lektor Lars Kiertzner, professor Paul Kryger, [H]s stedsøn [J], advokat Michael Vilhelm Nielsen, advokat Knud Foldschack og Advokatrådets Lars Lindhard samt bestyrelsesmedlemmernes (herunder bestyrelsens interne revisionsudvalg) og avisens egne vurderinger. Nævnet finder, at det af udsagnet ”Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag” fremgår, at professor Mads Bryde Andersen udtalte sig generelt.
Af Pressenævnets kendelse af 6. november 2009 i sag nr. 2009-6-0886: [E] mod Berlingske Tidende, fremgår det, at advokat [E] som advokat for [K] fremsendte et brev til [B]. Da brevet havde sammenhæng med forholdene i Enkefru Plums Støttefond, og resuméet i avisen i øvrigt er korrekt, udtaler nævnet ikke sin kritik (klagepunkt 88).
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Nævnet finder, at satiretegningerne og kommentarerne af 17. og 21. august 2009 ikke overskrider disse vide rammer (klagepunkt 29 og 49).
Pressenævnet har bemærket, at overskriften ”Magtkamp i Plumfond lammer kendt byggevirksomhed” af 23. august 2009 er berigtiget, og finder, at Berlingske Tidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964.