Print siden Print

Grundlag for genmæle over for TV 2/Nord. Billedsider til et indslag kunne fejlagtigt give indtryk af, at klager var involveret i kritiserede arbejdsforhold.

2/17/2009:

Klager – en person – klagede over seks indslag på TV 2/Nord
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedier over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
I indslagene omtales arbejdsforholdene for polske arbejdere på juletræsplantager. Det oplyses blandt andet, at 3F har indgivet politianmeldelse i en sag. En del af billedmaterialet hidrører fra den juletræsplantage, som klager har bortforpagtet. I den forbindelse fremgår klagers ejendom, der er beliggende i tilknytning til plantagen.
Pressenævnet finder, at billedet af klagers ejendom i navnlig udsendelserne fra 18.-19. november 2008 kan give seeren indtryk af at klager som ejer af det afbildede hus er involveret i arbejdsforholdene, hvilket ikke er korrekt. Nævnet finder, at klager på baggrund af billedmaterialet og oplysningerne kan identificeres, og da indslagene forholder sig kritisk til arbejdsforholdene, er indslagene egnet til at påføre klager skade af betydning. [K] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2/Nord efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2008-6-0781.
 


Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk