Print siden Print

Ikke kritik af Nordjyske Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidendes Internetavis for ikke at anføre hvorfor klager ikke ville udtale sig.

3/21/2006:

Klager klagede over artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidendes Internetavis. [K] afslog at udtale sig til Nordjyske Stiftstidende under henvisning til, at han ikke ønskede at udtale sig til den journalist, som bladet havde sat på opgaven, men gerne til andre af bladets medarbejdere. Pressenævnet fandt, at bladet under disse omstændigheder med rette i artiklen havde anført, at [K] ikke ønskede at udtale sig til bladet. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var bladets redaktør endvidere berettiget til at beslutte, at man ikke ville offentliggøre [K]s begrundelse for ikke at ville udtale sig til den journalist, som rettede henvendelse til ham. Pressenævnet fandt derfor, at Nordjyske Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidendes Internetavis ikke havde tilsidesat god presseskik.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2005-6-0260 og 2005-6-0262.


Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk