Print siden Print

Kritik af B.T. I strid med god presseskik at bringe et udsagn af faktisk karakter. Endvidere krav på genmæle. Dissens.

7/6/2005:

Klagere – to journalister – klagede over en artikel bragt i B.T., samt at B.T. havde afvist at bringe et genmæle. Klagen drejede sig om følgende udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.” Pressenævnet fandt, at udsagnet var et udtryk af faktisk karakter. Da det var egnet til at påføre journalisterne skade i deres virke, burde udsagnet være efterprøvet ved forelæggelse for journalisterne. Ved at undlade dette havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Tre medlemmer fandt, at formuleringen i artiklen i B.T, hvorefter [A] blev afsløret, ”da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor godt synderlig godt”, var en oplysning af faktisk karakter, som der kunne kræves genmæle over for. Et medlem lagde vægt på, at B.T. flere gange kort efter offentliggørelse af den indklagede artikel tilbød klagerne spalteplads i B.T. til at fremlægge deres synspunkter i sagen og således korrigere B.T.s oplysninger. Da ikke mindst pressens egne repræsentanter af hensyn til læserne bør agere smidigt og hurtigt, når der opstår fejl i reportagen, burde de to journalister have taget imod dette tilbud om fejlrettelse. Han fandt derfor, at klagerne nu mere end et halvt år efter artiklens offentliggørelse i B.T. ikke havde krav på genmæle. Der afsagdes kendelse efter stemmeflertallet. Dissens.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2004-6-0136.


Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk