Print siden Print

Ej genmælekrav eller grundlag for kritik af Ekstra Bladet ved klage fra politiker

1/5/2005:

Klager – et folketingsmedlem - klagede til Pressenævnet over en række artikler bragt i bladet, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klager klagede tillige over, at bladet i et tilfælde havde afvist at bringe et genmæle og i et andet tilfælde alene havde bragt et ufyldestgørende genmæle.
Pressenævnet bemærkede, at politikere i forhold til andre som offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og de handlinger, de foretager. Det var samtidig nævnets opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Dette må særligt gælde i forhold til of-fentlige personer, f.eks. politikere. Det var netop kendetegnende for en række af de påklagede artikler, at de var bragt med en meget tydelig satirisk vinkel. Nævnet bemærkede samtidig, at den samlede mængde af nærgående og kritisk omtale kan antage en sådan karakter, at selv offentlige personers grænser må anses for overskredet. Nævnet fandt at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at bring en række udsagn om klager i forbindelse med omtalen af en sex-chikane-sag, som han var involveret i. Nævnet fandt ej heller grundlag for genmæle. Nævnet udtalte videre, at bladet efter de foreliggende oplysninger havde forsøgt at indhente klagers kommentarer til artiklerne, men han ønskede at afgive kommentarer til bladet. Nævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke havde efterprøvet oplysningerne i særlig grad, eller at bladet skulle havde tilsidesat punkt C.3. i de vejledende regler for god presseskik ved at have undladt en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Næv-net fandt heller ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke havde udvist kritik over for de kilder, man havde anvendt.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase:Sag nr. 2003-6-0103.


Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk