Kritik af Lolland-Falsters Folketidende. Dissens.

Klageren klagede over, at der i artiklerne om klagers søns død fremgik oplysninger om hendes titel og navn samt sønnens navn. Nævnet fandt ud fra en samlet vurdering, ikke grundlag for at kritisere bladets beslutning om at offentliggøre dette, idet det ud fra relevante nyhedskriterier tilkommer redaktøren at beslutte, hvad der skal bringes i mediet om personlige eller private forhold. I overensstemmelse med flertallet udtalte Pressenævnet derfor på dette punkt ikke kritik af bladet. (Dissens). Klageren klagede endvidere over, at det i artiklerne blev antydet, at sønnens død skyldtes indtagelse af ecstasy. Nævnet fandt, at der ikke var anledning til at bringe de ikke nærmere efterprøvede, rygtevise formodninger om dødsårsagen. Derfor og fordi bladet ikke søgte at indhente en kommentar fra klageren, var god presseskik tilsidesat. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte derfor på dette punkt kritik af bladet. Det blev pålagt bladet at offentliggøre resumeet. (Dissens).

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2000-0124.