Print siden Print

Ikke kritik af nyhedsbureauet Newspaq for at oplyse fornavnet på en servicemedarbejder (ikke ledende medarbejder). Kritikken var rettet mod virksomheden. Privatlivets fred. Anonymitet.

Klager – en fagforening som mandatar for et medlem – klagede over artiklen ”Wupti prutter på købeloven” udsendt af Nyhedsbureauet Newspaq.

5/20/2010:

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at telefonsamtalen mellem nyhedsbureauets undercover journalist og klager ikke er offentliggjort.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. Nyhedsbureauet Newspaq har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn. En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde Newspaqs oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside. Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn. Nævnet udtaler således ikke kritik.
Pressenævnet finder, at nyhedsbureauet heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2010-6-0969.


Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk