Print siden Print
Offentliggørelsessteder

Pressenævnet lægger afgørende vægt på, at de klagere, der får medhold hos Pressenævnet, skal kunne opleve, at de får offentlig oprejsning i forhold til de krænkelser, de har været udsat for fra massemediernes side.

 

Pressenævnet kan pålægge redaktøren af et medie at offentliggøre nævnets kendelse. Kendelsen skal offentliggøres på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

 

Nævnet overlader det som hovedregel til redaktøren ud fra en redaktionel betragtning at beslutte, hvilken opsætning og placering nævnets kendelse skal have, medmindre det må anses for at være af afgørende betydning, at kendelsen bringes på en særlig måde.

 

Danske Dagblades Forening (DDF) og Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) har offentliggjort lister over medlemmers offentliggørelsessteder. Listerne ses på undersiderne DDF og DMU.

 

Opdateret 22. december 2011.

Gyldenl?vesgade 11, 4.   ?   1600 K?benhavn V   ?   Tlf. 33 15 55 64   ?   Fax. 33 15 84 64   ?   e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk
Gyldenl?vesgade 11, 4. ? 1600 K?benhavn V ? Tlf. 33 15 55 64 ? Fax. 33 15 84 64 ? e-mail: sekr(at)pressenaevnet.dk