Hvad er et genmæle?

Et "genmæle" betyder, at man som klager selv får lejlighed til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der har været omtalt i et massemedie.

Reglerne fremgår af medieansvarslovens kapitel 6, § 36 til § 40.

Hvornår har man krav på genmæle?

Det er en betingelse for, at man kan kræve et genmæle bragt, at oplysningerne vedrører én selv som person, virksomhed, forening, organisation, eller lignende. Man har ikke krav på genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre eller vedrører en ubestemt gruppe.

Der skal være tale om oplysninger af faktisk karakter. Man har altså ikke krav på genmæle over for vurderinger eller meningstilkendegivelser, der er kommet frem i artiklen eller udsendelsen.

Det er yderligere et krav, at oplysningerne er forkerte.

Endelig skal oplysningerne indebære en risiko for, at den omtalte kan lide økonomisk eller anden skade af betydning, men skaden behøver ikke at være konkret. Hvis der er tale om bagatelagtige skader eller risiko for samme, har man ikke krav på genmæle.

Hvem henvender man sig til?

Anmodningen om genmæle skal altid først fremsættes til pågældende massemedie selv.

Anmodningen til mediet skal være skriftlig, og fristen er 4 uger regnet fra offentliggørelsen af de forkerte oplysninger i mediet.

Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende, kan sagen indbringes for Pressenævnet. Fristen er her 4 uger fra modtagelsen af afslaget eller offentliggørelsen af det ufyldestgørende genmæle.

Hvem udformer genmælet?

Genmælet skal fremstå som ens egen korrektion af oplysningerne. Der er således ikke tale om, at mediet beklager, undskylder eller dementerer oplysningerne.

Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet. Det er derfor praktisk at formulere indholdet af genmælet samtidig med anmodningen om genmæle.
Pressenævnet har blandt andet i forbindelse med årsberetningen for 1994 henstillet til medierne, at disse bistår med udformningen af et genmæle i de tilfælde, hvor et genmælekrav er berettiget. Medierne er dog som nævnt ikke forpligtet til at bistå med udformningen.

Hvordan udformes et genmæle?

Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger. Dette indebærer blandt andet, at det sædvanligvis er et krav, at genmælet er kortfattet. Forklaringer, vurderinger, baggrundsoplysninger, og kommentarer samt beskrivende "fyldord" vil ofte indebære, at mediet er berettiget til at afvise kravet om genmæle.

Pressenævnets linie ved anvendelsen af bestemmelsen kan belyses ved følgende frit opfundne eksempel:

Baggrund:
Et mindre entreprenørfirma, KVIK-BYG, har i en længere periode haft svært ved at opnå egentlige byggeopgaver. Firmaet har dog formået at skabe en stabil drift ved udførelse af reparationsopgaver, vedligeholdelsesarbejder, renoveringer o.lign. Disse opgaver har givet firmaet en beskeden indtjening, men dog et positivt regnskabsresultat, og det har været muligt at opretholde en fast med arbejdergruppe.

KVIK-BYG afgiver tilbud på opførelse af et indkøbscenter, RABAT-KØB, men bliver vraget til fordel for det større firma BANG & HOLM. KVIK-BYG kan dog fortsætte sin hidtidige drift.

Presseomtale i "MORGENBLADET":

"KVIK-BYG FÆRDIG.

RABAT-KØB byggeriet går til Bang & Holm.

I den lange og benhårde overlevelseskamp inden for byggebranchen oprandt skæbnetimen i går for KVIK-BYG. Firmaet havde håbet at bygge RABAT-KØBs nye indkøbscenter. Den succesrige dagligvare-kæde pegede i stedet på solide BANG & HOLM. Dermed fik KVIK-BYG døds-stødet. Firmaet har i lang tid hutlet sig igennem med småtterier og havde satset hårdt på RABAT-KØB opgaven. De foregående års negative resultater og den i forvejen tyndslidte egenkapital giver ikke tilstrækkelig ballast i den situation, der er opstået nu. Fyringer bliver resultatet."

KVIK-BYGs direktør ønsker, at MORGENBLADET skal optage et genmæle og laver da to udkast til genmæle.

Genmæle A:
"I en artikel omtaler MORGENBLADET, at KVIK-BYG ikke fik RABAT-KØB byggeriet. Bladet sætter derved ny bundrekord i sin hetzkampagne mod KVIK-BYG. Magen til dette ringe journalistiske arbejde, skal man lede længe efter. De sidste år har sandt nok ikke været nogen dans på roser, men et mindre overskud er det da blevet til, hvilket MORGENBLADET kunne have skrevet, hvis dets journalister ellers gad passe deres arbejde. En større faglig etik og et minimum af research ville også have bibragt MORGENBLADET kendskab til, at KVIK-BYGs egenkapital er intakt.

KVIK-BYG opererer inden for en konjunkturfølsom branche og har i nogen tid været nede i en bølgedal. KVIK-BYG ser imidlertid lyst på fremtiden og mulighederne for at få nye byggeopgaver og dermed flere folk i arbejde. En sådan udvikling er til gavn for landet, men MORGENBLADET er åbenbart mest interesseret i at ødelægge firmaets omdømme med sin smædeartikel.

KVIK-BYG forlanger derfor, at MORGENBLADET dementerer og beklager oplysningerne i artiklen.

Direktør D, KVIK-BYG."

Genmæle B:
"I en artikel omtaler MORGENBLADET, at KVIK-BYG ikke fik opgaven med at opføre RABAT-KØBs nye indkøbscenter. MORGENBLADET giver i omtalen nogle oplysninger om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold i KVIK-BYG. Over for disse oplysninger meddeles det, at KVIK-BYG altid har haft overskud, at egenkapitalen er intakt, og at der ikke vil ske afskedigelser, selv om firmaet ikke fik RABAT-KØB opgaven.

Direktør D, KVIK-BYG."

Af disse genmæler opfylder genmæle B kravene til udformningen, mens genmæle A indeholder vurderinger, kommentarer samt bemærkninger om, at bladet skal dementere og beklage artiklen.

Bladet kan derfor afvise at bringe genmæle A, mens bladet har pligt til at bringe genmæle B.

Hvordan skal genmælet bringes?

Genmælet skal bringes uden unødig forsinkelse og på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Dette betyder, at der skal være et vist rimeligt forhold mellem opsætningen, da de forkerte oplysninger blev bragt, og opsætningen af genmælet. Man kan dog normalt ikke kræve et genmæle bragt på forsiden, selv om de forkerte oplysninger blev bragt på forsiden.

Mediet må ikke bringe kommentarer eller vurderinger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen af genmælet, og mediet må navnlig ikke i en ny artikel gentage de forkerte oplysninger, der gav anledning til genmælet.

Mediet må ikke kræve betaling for at bringe genmælet.

Yderligere oplysninger

Yderligere belysning af spørgsmålet om genmæle gives i Pressenævnets årsberetninger, hvor Pressenævnets praksis i sager om genmæle er omtalt.