Medieansvarsloven fastslår, hvem inden for mediet der har det strafferetlige og erstatningsretlige ansvar for indholdet af mediet. Herudover fastslår loven, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, og loven fastsætter regler om genmæle. Pressenævnet kan behandle klager over overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.