Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier.
Pressenævnet består af 8 medlemmer, der hver har en stedfortræder.
Nævnet holder ordinært møde ca. 12 gange om året, hvor klagesagerne behandles.
Ved behandlingen af en klagesag medvirker 4 medlemmer: En jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden.
Nævnets sekretariat består af 2 jurister og en kontorfunktionær og er åbent:
Mandag til torsdag kl. 9-15 og
fredag kl. 9-14.
Elektroniske fakturaer:
EAN.NR 5798000065987
Nævnets sekretariat besvarer gerne tvivlsspørgsmål, der måtte opstå efter læsning af de efterfølgende sider.