De fleste medier er underlagt medieansvarsloven. For eksempel er den trykte presse og radio- og tv-stationer under dansk sendetilladelse uden videre omfattet af medieansvarsloven. Hvis hjemmesider skal være omfattet af loven, kræver det normalt, at de anmelder sig til Pressenævnet. Vælger en hjemmeside at anmelde sig til Pressenævnet og dermed være omfattet af nævnets kompetence, bliver mediet omfattet af både rettigheder og pligter i medieansvarsloven.
Det er alene hjemmesider, der aktivt skal anmelde sig til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og dermed nævnets kompetence. Det kan være traditionelle nyhedssites, Facebook-sider eller andre digitale medier.
Berlingske har anmeldt Facebook-siderne facebook.com/berlingske, facebook.com/politikodk og
facebook.com/berlingskebusiness
Radio24syv har anmeldt Facebook-siden facebook.com/Radio24syv
Herudover har rabarberbladet.dk og sciencereport.dk anmeldt sig i maj måned.
Se hele listen over anmeldte hjemmesider her: Hvilke medier kan man klage over?