Michael Voss bliver ny stedfortræder i nævnet

28-02-2018

Chefkonsulent Michael Voss indtræder pr. 1. marts 2018 som repræsentant i Pressenævnet.

Her overtager han pladsen som stedfortræder for direktør i AOF, John Meinert Jacobsen.

Michael Voss er chefkonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Pladsen som stedfortræder overtager han fra tidligere kommunikationschef i Coop, Karsten Kolding, der dermed udtræder af Pressenævnet.

Michael Voss har, før han kom til Dansk Folkeoplysnings Samråd i 2005 som informationskonsulent, været informations- og pressemedarbejder for Enhedslistens folketingsgruppe samt arbejdet som journalist blandt andet på avisen Notat.

Se Michael Voss’ CV og hverv her.

Pressenævnet træffer afgørelse i klagesager over medier. Nævnets medlemmer er sammensat af medlemmer fra medier og offentligheden. Formandskabet består af dommere og advokater.

Pressenævnet kan følges på Twitter og via nyhedsbreve på hjemmesiden pressenaevnet.dk

Kontakt for yderligere information:

Sekretariatsleder for Pressenævnet, Lisbeth Feldvoss, tlf. 20600668

Del på sociale medier ved at klikke her: