Ny praksis i egen drift-sager – uddrag af årsberetning 2015

27-04-2016

1.2 Ny praksis i egen drift-sager

Pressenævnet har mulighed for at tage en sag op til behandling på eget initiativ (egen drift-sager). Siden nævnets oprettelse i 1992 har nævnets praksis været meget restriktiv, og nævnet har med undtagelse af et enkelt tilfælde i 1997 ikke taget sager op til behandling af egen drift. I 2015 besluttede nævnet imidlertid fremover at udvise større åbenhed over for muligheden for at behandle sager af egen drift. Nævnet udsendte i september 2015 et notat om, hvilke typer af sager der er egnet hertil. Hele notatet fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside ved at søge på ”egen drift”.
Link til notatet i fuld længde: http://www.pressenaevnet.dk/Søg-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=8159.

Pressenævnet har i medieansvarsloven hjemmel til at tage sager op på eget initiativ. Det følger af § 44, stk. 2, i medieansvarsloven og § 7, stk. 2 og 3, i Pressenævnets forretningsorden.
Medieansvarslovens § 44, stk. 2, lyder således:
”Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, hvis tilladelse hertil foreligger.”

Af de specielle bemærkninger til § 44, stk. 2, i forslaget til medieansvarsloven (Folketingstidende 1990-91, till. A, 2. saml., sp. 3170) fremgår følgende:
”Bestemmelsen i stk. 2 giver Pressenævnet mulighed for af egen drift at tage sager op, der er af væsentlig eller principiel betydning. Der vil efter sagens natur alene være tale om sager, der vedrører overtrædelse af den presseetiske generalklausul, og hvor enten den forurettede har undladt at indgive klage, eller hvor der ikke umiddelbart er en forurettet person.
Er der en forurettet person, skal nævnet indhente en udtalelse fra den pågældende. Det foreskrives endvidere, at den forurettedes navn kun må nævnes, såfremt tilladelse hertil foreligger.”

Pressenævnet har oplistet følgende tilfælde, hvor det navnlig kan komme på tale at tage en sag op til behandling af egen drift:
• Sager om krænkelse af børn, hvor der kan være modsætning mellem forældrenes og barnets interesser.
• Sager om krænkelse af personer, der midlertidigt eller mere varigt ikke er i stand til at varetage deres interesser, f.eks. på grund af sorg, sygdom, mentalt handicap eller svækkelse eller lignende, eller hvor de pågældende ikke er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til pressen.
• Sager om krænkelse af afdøde personer.
• Sager om krænkelse af ofre i straffesager eller personer, der er mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte i straffesager, og hvor den pågældende kan være i en sådan belastet situation, at han eller hun ikke har overskud til at klage til Pressenævnet. I sådanne tilfælde kan der dog være grundlag for at indhente en udtalelse fra de pågældende eller eventuelt disses værge eller pårørende, inden nævnet tager endelig stilling til, om sagen skal behandles.
• Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt kreds af personer, og hvor der ikke er omtale af konkrete personer, der kan klage til nævnet.
• Sager om skjult reklame.
Forud for færdiggørelsen af arbejdsgruppens notat i september 2015 drøftede Pressenævnets medlemmer, om der kunne være grundlag for at tage Ekstra Bladets omtale af en brand i Nakskov op til behandling af egen drift. Der var enighed om, at der kunne være behov for at tage sagen op til behandling, men da Pressenævnet modtog en klage over omtalen inden for klagefristen, er sagen behandlet på almindelig vis. Se sagerne nr. 15-70-00774 og 15-70-00776. Sagerne er også omtalt under punkt D.2.
Efter september 2015 modtog Pressenævnet to anmodninger om at tage en sag op af egen drift. Ingen af de to sager førte imidlertid til, at nævnet behandlede sagerne. De to sager er kort beskrevet nedenfor.

Ingen egen drift-sag vedrørende sværdoverfald
Pressenævnet modtog en anmodning om af egen drift at behandle Ekstra Bladets omtale af et sværdoverfald på en skole i Trollhättan i Sverige. En lærer og en skoleelev blev dræbt. I de påklagede artikler og tv-klip på Ekstra Bladets netavis blev to svenske skoleelever, der var på skolen under overfaldet, interviewet. De to skoleelever havde sandsynligvis ikke kendskab til omtalen i Danmark. Et tv-interview til artiklen ”[Pigen] overlevede: Sådan snød hun sværdmanden” viste en 11-årig pige, der udtalte sig. Det fremgik af klippet, at hun ikke havde overværet den voldsomste del af episoden, men havde befundet sig lukket inde i et klasseværelse. Hun fremtrådte fattet under interviewet. Det fremgik af artiklen, at hendes far var kommet til stedet kort efter overfaldene. Et andet tv-interview indsat til artiklen ”Politiet: Angreb på skole var racistisk motiveret” viste en lidt ældre dreng, der også optrådte forholdsvis fattet. Pressenævnet bemærkede generelt, at det som udgangspunkt kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaverne at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme situationer. Dette kan dog fraviges i tilfælde, hvor der er tale om større børn eller unge. Det stiller imidlertid skærpede krav til mediets behandling af den unge, over for hvem der skal udvises størst muligt hensyn, idet mediet må tage højde for, at den mindreårige ikke i alle tilfælde kan ventes at være klar over virkningerne af sin offentlige fremtræden. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om interviews af børn i forbindelse med voldelige episoder var et emne af væsentlig betydning. På baggrund af de påklagede artikler og videoklip lagde Pressenævnet til grund, at faderen til den 11-årige formentlig kunne have modsat sig, at interviewet blev bragt, og at pigen udtalte sig frivilligt og ikke fremstod stærkt påvirket af den voldelige episode. Nævnet lagde videre til grund, at drengen var ældre end pigen og udtalte sig frivilligt, ligesom han heller ikke fremstod stærkt påvirket. Pressenævnet fandt herefter ikke, at den konkrete sag havde en så væsentlig og principiel betydning, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Anmodningen om behandling af sagen blev derfor afvist.
Pressenævnets kendelse af 23. november 2015 i sag nr. 15-70-00873.
Pressenævnet har tidligere omtalt kravene til samtykke i forbindelse med pressens omtale af børn. Der henvises til Pressenævnets årsberetning for 2000, side 9, ”Omtale af mindreårige uden forældresamtykke”, Pressenævnets årsberetning 2009, side 19, ”Krav til samtykke”, og Pressenævnets årsberetning 2012, side 20, ”Eksponering af børn – samtykke fra forældre”. Herudover henvises til nævnets folder ”Vejledning til ofre for forbrydelser”, der ligesom årsberetningerne er tilgængelig på pressenaevnet.dk under fanebladet ”Publikationer”.

Annoncering for spalteplads
Sjællandske Mediers redaktør havde i DAGBLADET Ringsted meddelt, at de to gratis ugeaviser Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekend ikke længere har mulighed for løbende at optage ”kommunens pressemeddelelser, herunder byrådsmedlemmernes ditto”, efter at Ringsted Kommune har besluttet at annoncere mindst muligt i aviserne. Ifølge Sjællandske Medier var beslutningen om begrænsningen i optagelse af læserbreve og pressemeddelelser begrundet i en prioritering, da spaltepladsen blev mindre, når kommunen ikke i samme omfang annoncerer i avisen.
Pressenævnet modtog herefter en anmodning om af egen drift at behandle Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekends ændrede retningslinjer for optagelse af læserbreve.
Det fremgår af indledningen til de vejledende regler for god presseskik, ”Grundlæggende synspunkter”, at under brud på god presseskik hører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling.
Indledningen i de vejledende regler for god presseskik, ”Grundlæggende synspunkter”, kan finde anvendelse ved behandlingen af klagesager såvel som de øvrige punkter i de vejledende regler for god presseskik. Det fremgår videre af de vejledende regler, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse, jf. punkt B.4.
Pressenævnet afviste at tage sagen op til behandling, da der i anmodningen ikke var henvist til konkrete eksempler på, at pressemeddelelser skulle være blevet afvist af Lokalbladet Ringsted eller Ringsted Weekend, eller at den øvrige redaktionelle omtale skulle være foranlediget af økonomiske interesser. Der var således ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt den ændrede praksis konkret var i strid med god presseskik. Nævnet bemærkede dog, at der i en situation som den foreliggende må påhvile redaktøren en skærpet opmærksomhed med henblik på at sikre, at kommercielle interesser ikke får indflydelse på ugeavisernes redaktionelle indhold, jf. punkt B.4 i de presseetiske regler. Pressenævnets kendelse af 18. december 2015 i sag nr. 15-70-00876. Sagen blev behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 15-70-00867, Enhedslisten i Ringsted mod Sjællandske Medier

Del på sociale medier ved at klikke her: