Sagsnummer: 2020-80-0521

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: