Sagsnummer: 2018-80-0102

Forsker får ikke genoptaget sag om FORSKERforums omtale af klimaproblemer

25-05-2018

En klimaforsker anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag vedrørende FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”. Pressenævnet udtalte i februar 2018 kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldninger fra en anden klimaforsker i sammenhæng med, at de blev fremsat.

I sin anmodning om genoptagelse bestred klimaforskeren, at han skulle tilhøre et mindretal af klimaforskere. Han medsendte som dokumentation nye oplysninger. Pressenævnet fandt, at det ikke havde afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse i februar 2018, om klimaforskeren kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej. Pressenævnet fandt, at klimaforskeren hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: