Sagsnummer: 16-70-00951

Sag om adoption behandles ikke igen

11-06-2016

Pressenævnet afgjorde i marts måned en sag, hvor et dansk forældrepar klagede over Politikens omtale af en kenyansk pige, som de ønskede at adoptere, og som de havde haft i pleje. Pressenævnet antog, at det var den biologiske, kenyanske mor, der havde forældremyndigheden. De danske plejeforældre har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da det var børnehjemmet, der havde forældremyndigheden. Uanset, om det var den biologiske mor eller børnehjemmet, der havde forældremyndigheden over barnet, var det ikke det danske par. Nævnet afviser derfor at genoptage behandlingen af sagen.

[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om genoptagelse af to klagepunkter i Pressenævnets afgørelse af 15. marts 2016 i nævnets sag nr. 15-70-00881. Afgørelsen vedrørte en klage over Politikens omtale af [Klager 1] og [Klager 2]s adoptionssag.

1 Sagsfremstilling
I Pressenævnets kendelse af 15. marts 2016 hedder det blandt andet:
”Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Klagen til Pressenævnet angår Politikens omtale af en adoptionssag, hvor et dansk par, [Klager 1] og [Klager 2], var taget til Kenya for at adoptere et 4-årigt barn.
[side 42]
På baggrund af oplysningerne på Danish International Adoptions hjemmeside og parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] og [Klager 2] var godkendt som adoptionsforældre og opholdt sig fra marts til august i Kenya, hvor de fungerede som plejeforældre for barnet, inden spørgsmålet om den juridiske overgang af forældremyndigheden skulle behandles ved domstolene. Spørgsmålet om forældremyndigheden blev imidlertid ikke behandlet ved domstolene, inden en domstol i Kenya fredag den 14. august 2015 besluttede, at [Klager 1] og [Klager 2] skulle udlevere barnet til de kenyanske myndigheder, da den formodede biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. Efter det oplyste havde moren forældremyndigheden. Parret havde således ikke forældremyndigheden over barnet i august til oktober 2015, hvor artiklerne blev offentliggjort og barnet omtalt.
Pressenævnet finder, at formidling af adoptioner og problemer i forbindelse med adoption har almen interesse, og at det var berettiget at omtale den konkrete sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at parret var omtalt anonymt i Politiken, indtil de selv stod frem og udtalte sig til et andet medie den 23. august 2015.

Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at barnets navn og billede imod deres ønske blev gengivet offentligt i Politikens artikler.
Vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er en betingelse for at klage over omtale af et barn, at man har forældremyndigheden over barnet.
[Klager 1] og [Klager 2] var godkendt til adoption og havde haft barnet i deres varetægt kort før artiklernes offentliggørelse. Den biologiske, kenyanske mor befandt sig geografisk langt væk fra Danmark og var muligvis ikke klar over den konkrete, danske omtale i Politiken. Hertil kommer, at det over for Pressenævnet er oplyst, at det endnu ikke er afklaret, hvem der skal tillægges forældremyndigheden over barnet. Under disse særlige omstændigheder finder nævnet, at [Klager 1] og [Klager 2] har en sådan retlig interesse i sagen, at der er grundlag for også at behandle dette klagepunkt, selvom klagerne ikke havde forældremyndigheden på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse. Nævnet behandler punktet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B.5. Det er Pressenævnets opfattelse, at det må anses for at være udtryk for god presseskik, at et medie, når det vælger at beskæftige sig med børn og unge, indhenter tilladelse fra forældremyndighedsindehaverne til de medvirkende.

Vedrørende gengivelsen af barnets navn i artiklerne bemærker Pressenævnet, at pigens navn den 31. august og 16. oktober 2015 (den 15. oktober 2015 på politiken.dk) var offentliggjort i Politiken sammen med billeder af hende med en ”måne” over ansigtet. Billedet var et stillbillede fra en kenyansk tv-optagelse, hvor pigen blandt andre optræder sammen med sin formodede biologiske mor. Slægtskabet var ikke fastslået på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, men er efterfølgende bekræftet ved DNA-test og omtalt på politiken.dk den 15. oktober 2015 og i avisen den 16. oktober 2015.
Ifølge Politikens oplysninger var den formodede biologiske mor bekendt med, at kenyansk tv optog billedmaterialet. Hun gjorde ikke indsigelse mod tv-optagelsen, ligesom hun ifølge Politiken heller ikke har gjort indsigelse mod omtalen i avisen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Politiken for at offentliggøre pigens navn og det slørede billede. […]

Kontrol af oplysninger
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.1, A.3 og A.4.
[…]
Klagepunkt C og D: Faktuelle fejl og forelæggelse
[…]
[side 47]
Ad 3 og 6. Udleveringen af barnet til myndighederne
I artiklen omtales det, at parret ikke var hjemme, da myndighederne kom for at afhente barnet. Det oplyses, at ”familierne havde valgt at tage ud af byen”, og at den formodede biologiske mors advokat udtaler, at ”Vi mistænker, at de blev tippet og har valgt med fuldt overlæg at tage børnene med sig til et ukendt sted”. Ifølge Politiken skrev en af de andre familier i en lignende situation den 22. august 2015 på en blog, at familien sammen med andre familier flyttede, da de havde hørt et rygte om, at domstolen havde besluttet, at børnene skulle udleveres. [Klager 1] og [Klager 2] har oplyst, at de ikke var taget ud af byen, men var på ferie.
Politiken skriver videre, at ”de danske og svenske familier [mødte] heller ikke op i retten med børnene, som beordret, men sendte deres advokat”. Ifølge klagerne var hverken de eller deres advokat mandag den 17. august 2015 informeret om fredagens retskendelse.
På tidspunktet for offentliggørelse af artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya” havde Politiken ikke kendskab til parrets identitet. Politiken rettede 17. august 2015 kl. 11.03 henvendelse til Danish International Adoption med henblik på at komme i kontakt med [Klager 1] og [Klager 2]. Ifølge klagerne så de ikke henvendelsen fra Politiken før 27. august 2015. Politiken.dk offentliggjorde den første artikel den 17. august 2015 kl. 22.29, hvor [Klager 1] og [Klager 2] var omtalt anonymt.
Under hensyn til, at de påklagede udsagn dækker over flere familier, hvor der ifølge Politikens oplysninger på to svenske blogs var to svenske familier, der henholdsvis den 14. og 18. august 2015 oplyste, at de aktivt valgte at flytte på grund af domstolens afgørelse om udlevering 14. august 2015, og at det danske par ikke på dette tidspunkt var navngivet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at bringe beskyldningerne uden at afvente kontakten til det danske par.
[…]
Ad 29. Adoptionsstop
Der er klaget over omtalen af, at ”på trods af at landet netop havde varslet et stop for internationale adoptioner. Også den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsen gav grønt lys”. Ifølge klagerne var deres sag – såvel som alle andre internationale sager – i Kenya ikke omfattet af et midlertidigt adoptionsstop.
Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke vurdere, hvorvidt der var et adoptionsforbud og i så fald hvilke adoptioner, der var omfattet. Det fremgår imidlertid af omtalen i Politiken, at årsagen til, at [Klager 1] og [Klager 2]s adoption ikke var gennemført, var, at den biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Politiken ikke har gjort tilstrækkeligt for at indhente deres synspunkter i forbindelse med omtalen.
Politiken henvendte sig første gang til parret via Danish International Adoption den 17. august 2015, inden de samme dag offentliggjorde en anonymiseret omtale af sagen. I forlængelse af parrets udtalelser den 23. august 2015 til et andet medie, sendte Politiken den 28. august 2015 en række spørgsmål til parret. Klagerne besvarede ikke mailen og har ikke bestridt, at citaterne fra udsendelsen den 23. august 2015 er loyalt citeret. Politiken refererede i artiklen den 31. august 2015 (og den 15. oktober 2015 på politiken.dk) [Klager 1] og [Klager 2]s udtalelser. Pressenævnet finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at omtale parrets udtalelser til et andet medie, selvom de ikke ønskede at udtale sig til Politiken.
Under henvisning til det under klagepunkterne 1-29 anførte og til, at Politiken løbende har orienteret parret om indholdet af artiklerne og givet dem mulighed for at udtale sig til avisen, hvis de ønskede det, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Politiken ikke efterprøvede oplysningerne yderligere.
[…]”

Anmodningen om genoptagelse er modtaget i Pressenævnet den 30. marts 2016.

2 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har til støtte for genoptagelsesanmodningen anført, at behandlingen af Pressenævnets sag bør genoptages vedrørende punkterne ”Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede” og spørgsmålet om Politikens manglende forelæggelse efter punkt A.3 i de vejledende regler for god presseskik.
I relation til klagepunkt A vedrørende ”Brug af barnets navn og billede” har parret anført, at grundlaget for Pressenævnets vurdering er forkert.
Pressenævnet skriver på side 42 i kendelsen, at ”Efter det oplyste har moren forældremyndigheden”. Det er ikke korrekt, hvilket klagerne har anført, at de har gjort opmærksom på i deres mail af 20. november 2015 til Pressenævnet. Af mailen fremgår bl.a. følgende:
”Brug af billede og navn uden samtykke.
1. Vi mener ikke, at Politikens forklaringer ændrer ved, at journalisten og avisen tilsidesætter punkt B.5 i reglerne for god presseskiks, hvori det hedder, at ”Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor”. Politiken har ikke fået et sådant samtykke fra nogen relevant part – slet ikke os, der på det bestemteste har frabedt os brug af billeder eller navn. Den biologiske mors advokat Seth Ojienda repræsenterer på nuværende tidspunkt ingen rettigheder vedrørende barnet, så det har ingen relevans i denne sag, at hun ikke har anmodet om at navnet udelades.
2. Det har ingen relevans i denne sag, at et andet dansk medie (TV 2) har bragt samme foto (uden navns nævnelse). Politiken har ingen mulighed for at vide, hvilken godkendelse og bevæggrund TV 2 har eller ikke har for at bringe billedet og skal naturligvis selv søge at få bragt disse forhold på plads. Det er heller ikke sket.”

[Klager 1] og [Klager 2] har videre anført, at det er børnehjemmet [Børnehjemmet], hvor pigen adopteres fra, der har forældremyndigheden. Børnehjemmet har ikke givet samtykke til brug af pigens navn. Det kan derfor ikke tages i betragtning, at den på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen påståede biologiske mor deltog i en ulovlig tv-optagelse af pigen, eller at morens advokat ikke havde indsigelser imod brugen af pigens navn. Der er i den forbindelse vedlagt et brev af 3. maj 2016 fra [Børnehjemmet], hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”To whom it may concern,
We hereby confirm
1) That since January 14th the [Børnehjemmet] has been holding custody of baby girl [navn slettet af Pressenævnet] a.k.a. [Barnet].
2) That we have never been contacted by anyone in order to obtain our consent to use the name and/or picture of said girl in public media.
3) That in the event of such request, we will strongly deny.”

[Klager 1] og [Klager 2] har vedrørende ”Klagepunkt C og D: Faktuelle fejl og forelæggelse” anført, at det fremgår af side 47 i kendelsen, at ”På tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya” havde Politiken ikke kendskab til parrets identitet.” Dette er ikke korrekt. Klagernes fulde navn fremgår af både billed- og lydsiden i de indslag fra den kenyanske tv-station NTV, der er del af Politikens kildemateriale. Der var intet til hinder for, at Politiken kontaktede dem ad denne vej med henblik på at forelægge artiklens indhold. I forbindelse med artiklen ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet” af 31. august 2015 modtog parret hverken artiklen i sin helhed, delvist eller en beskrivelse af artiklens indhold. De modtog alene en mail med ti spørgsmål (mailen af 28. august 2015). Det var ikke muligt at gætte indholdet af artiklen ud fra mailen.
Det var således ikke muligt at gætte, at Politiken ville bringe pigens navn og billede, at Politiken i skønlitterære termer ville beskrive pigens udseende og sindstilstand, at Politiken ville anfægte lovligheden af, at parret var taget til Kenya for at adoptere med henvisning til det midlertidige adoptionsstop, der blev indført i november 2015, og at Politiken ville antyde, at DIA bevidst havde omgået det midlertidige adoptionsstop, at Politiken ville antyde, at pigen bevidst blev placeret på et børnehjem langt væk fra den påståede biologiske mor, eller at Politiken ville bringe udtalelser fra den adoptionsfjendtlige organisation Against Child Trafficking.
Samme forhold gør sig gældende for de to artikler ”Kenya-sag trækker ud” af 16. oktober 2015 og ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger” af 18. oktober 2015 i Politiken.
Herudover har parret med beklagelse konstateret, at dansk presse frit kan formidle unøjagtigheder og fordrejede sandheder, så længe at de isoleret set er uvæsentlige, eller så længe Pressenævnet ikke har ressourcer til at kontrollere dem. Det er tilsyneladende ikke et problem, at et stort antal uvæsentlige faktuelle fejl tilsammen danner et forvredet billede for læseren.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.
Ved behandlingen af Pressenævnets kendelse af 15. marts 2016 i sag nr. 15-70-00881, som der er anmodet genoptaget, deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. I denne sags behandling erstattes Rasmus Emborg af Jørn Mikkelsen, da Rasmus Emborg er udtrådt af Pressenævnet.

[Klager 1] og [Klager 2] fungerede som plejeforældre til det omtalte barn fra marts til august 2015. Det er ubestridt, at parret ikke havde forældremyndigheden over barnet. Parret har anført, at Pressenævnet i kendelsen under punkterne ”Brugen af barnets navn og billede” og ”Faktuelle fejl og forelæggelse” har lagt vægt på forkerte oplysninger.
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet lagde under behandlingen af, hvorvidt god presseskik var tilsidesat, til grund, at den biologiske mor havde forældremyndigheden over det omtalte barn.
Til brug for anmodningen om genoptagelse har [Klager 1] og [Klager 2] anført, at det rettelig var børnehjemmet, der havde forældremyndigheden. Klagerne har i den forbindelse fremlagt et brev af 3. maj 2016 fra børnehjemmet, hvori børnehjemmet tilkendegiver, at det siden 14. januar 2015 har haft forældremyndigheden over barnet, og at det ikke er blevet kontaktet af nogen med henblik på at give tilladelse til at anvende barnets navn eller billede i et offentligt medie.
Uanset, om den biologiske mor eller børnehjemmet havde forældremyndigheden over barnet på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse, er klagen til Pressenævnet alene indgivet på vegne af [Klager 1] og [Klager 2]. De havde ikke selv forældremyndigheden over barnet, og det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at moren eller børnehjemmet tidligere har gjort indsigelse over medieomtalen. På denne baggrund genoptages behandlingen ikke vedrørende dette punkt.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt, at der i anmodningen om genoptagelse er tale om nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Anmodningen om at genoptage behandlingen af sagen afvises.

Afgjort den 6. juni 2016.

Del på sociale medier ved at klikke her: