Sagsnummer: 2017-80-0009

Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af politiaktion

31-10-2017

Sn.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og anførte, at han kunne identificeres ud fra sn.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet, beboerens alder og et (forkert) vejnavn. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde almen interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik. Avisen havde selv rettet ordet ”konfiskeret” til ”beslaglagt”.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0011.

Hele kendelsen i sag nr. 2017-80-0009 kan hentes her

Hele kendelsen i sag nr. 2017-80-0011 kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: