20 Artikler med emneordet “Forelæggelse”

Sagsnummer: 2020-80-0555

Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af parti

15-02-2021

Netavisen Pio bragte i september 2020 en artiklen med omtale af et partis værdigrundlag som forklaring på, at partiet ikke kunne leje kursusejendommen Ankersminde. Partiet og partiets leder klagede over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio for artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen ikke er egnet til at være skadeligt eller krænkende.

Sagsnummer: 2020-80-0516

Redox får kritik for manglede forelæggelse af krænkende udsagn

12-02-2021

I en artikel fra juni 2020 omtalte Redox en navngiven persons politiske tilhørsforhold og personens Facebook-kommentar til hærværk mod en cafe. I artiklen stod der blandt andet, at personen tilhørte den yderste højrefløj og stiftede et højreradikalt netværk i Danmark. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Redox havde bragt ukorrekte oplysninger om ham og ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet udtalte kritik af Redox for ikke at give personen mulighed for at komme med sine bemærkninger til de krænkende oplysninger.

Sagsnummer: 2020-80-0522

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at oplysningerne udgør et angreb på hendes personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at (omtalens karakter) ikke kan indebære en krænkelse af personen privatliv.

Sagsnummer: 2020-80-0517

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til forløbet efter en retssag, herunder blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Sagsnummer: 2020-80-0521

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

Sagsnummer: 2020-80-0557

NORDJYSKE skulle have hørt 14-årig inden artikel om mobning

11-02-2021

En 14-årig og hendes forældre klagede til Pressenævnet over en artikel fra september 2020 i NORDJYSKE Stiftstidende, som omtalte en sag om mobning. I artiklen blev pigen omtalt som en del af en gruppe, der mobbede sine klassekammerater. Pigen klagede over, at NORDJYSKE Stiftstidende ikke havde rettet henvendelse til hende eller hendes forældre inden offentliggørelsen, og at der i artiklen var indsat et krænkende billede af klageren, hvor hun var let genkendelig. Pressenævnet udtalte kritik af NORDJYSKE Stiftstidende for ikke at have givet pigen eller hendes forældre mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også, at NORDJYSKE Stiftstidende havde bragt det krænkende billede af pigen uden at have indhentet hendes forældres samtykke hertil.

Sagsnummer: 2020-80-0551

Jyllands-Posten får ikke kritik for redigering af læserbrev

10-02-2021

En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0501

DR får ikke kritik for omtale af 5G og mobilstråling

18-01-2021

I artikler bragt i november og december 2019 omtalte DR sammenhængen mellem mobilbrug og hjernekræft ud fra overordnede cancerstatistikker, herunder præsentation af holdninger i forbindelse hermed. En af de omtalte forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af den ene artikel. Forskeren klagede endvidere over, at DR ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, at det fremgik klart af artiklens brødtekst, hvem kilderne var, og at udsagnene ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for forskeren.

Sagsnummer: 2020-80-0545

NORDJYSKE Medier får ikke kritik for artikel om køb af ejendom

15-01-2021

Et ægtepar klagede til Pressenævnet over en artikel i NORDJYSKE Medier, der omtalte deres køb af hus. Af omtalen fremgik blandt andet deres fulde navne, hvor meget de havde betalt for ejendommen samt flere detaljer om ejendommen. Ægteparret klagede over, at en del af oplysningerne ikke er korrekte samt over, at de ikke var blevet kontaktet forud for offentliggørelsen. Artiklen var deklareret med ”robotbolig – Ritzau”. Pressenævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at det er tale om robotjournalistik offentliggjort af Ritzau, ikke ændrer ved NORDJYSKE Mediers ansvar for at overholde god presseskik. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE Medier og lagde i den forbindelse vægt på, at der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger, som stammer fra BBR-registeret, og at disse er gengivet i overensstemmelse med, hvad der fremgår af registeret.

Sagsnummer: 2020-80-0547

Villabyerne får ikke kritik for mediets kommentar til debatindlæg

15-01-2021

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2020-80-0525

Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Sagsnummer: 2020-80-0523

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”toneangivende redaktør på et kendt netmedies” ageren i den forbindelse. Den omtalte redaktør klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0529

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”kommunikationsrådgivers” ageren i den forbindelse. Den omtalte kommunikationsrådgiver klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0519

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”anden involveret tidligere vens” ageren i den forbindelse. Den omtalte tidligere ven klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende påstande, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2019-80-0378

Kritisk omtale af parkeringsselskab i DR Kontant får ikke kritik

21-12-2020

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

Sagsnummer: 2020-80-0503

Ikke kritik af Avisen Danmark for omtale af forskers udtalelser

18-12-2020

Avisen Danmark omtalte i maj 2020 en forskers udtalelser om et forskningscenters resultater om årsagssammenhænge til sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i et bestemt område. Avisen Danmarks omtale omhandlede blandt andet en stor hestemesse og den eventuelle smittespredning i den forbindelse. Avisen Danmark berørte i den anledning et eventuelt habilitetsproblem grundet den omtalte forskers private relation til hestemiljøet. Forskeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Avisen Danmarks omtale var misvisende og faktuelt forkert. Pressenævnet fandt, at Avisen Danmarks redigering faldt inden for rammerne af redaktørens redigeringsret, og at forskerens synspunkter var omtalt på tilstrækkelig vis. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0526

Kritik af Sjællandske Medier for manglende forelæggelse for advokat

17-12-2020

Sjællandske Medier omtalte i maj 2020 udfaldet af en dom ved den lokale byret. Domfældte udtalte sig i artiklen kritisk om sin advokat, der var nævnt ved navns nævnelse. Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Medier ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse for advokaten.

Sagsnummer: 2020-80-0502

Kritik af TV 2/Bornholm for privatlivskrænkelse og manglende forelæggelse

24-11-2020

TV 2/Bornholm bragte i marts 2020 et nyhedsindslag og et Facebook-opslag, hvori en person, der var fremstillet med navn, billede og stillingsbetegnelse, blev beskyldt for at have forhindret, at ansatte i kommunen kunne udtale sig til TV 2/Bornholm i et spørgeprogram om corona-virus. Personen og dennes arbejdsgiver klagede til Pressenævnet. Pressenævnet fandt, at omtalen, hvor personen drages til ansvar for og personligt kritiseres for øverste ledelses kommunikationsstrategi, og i sammenhængen blev fremstillet med brug af navn og billede var en krænkelse af personens privatliv. Pressenævnet udtalte kritik heraf og kritiserede også TV 2/Bornholm for manglende forelæggelse for personen.

Sagsnummer: 2020-80-0507

Ej kritik af TV 2 Østjylland for kritisk omtale af vandforsyningsselskab

23-11-2020

I et indslag bragt i maj måned omtalte TV 2 Østjylland et vandforsyningsselskab, som gennem en årrække har overfaktureret kunderne og den statslige tilsynsmyndighed, herunder politianmeldelse mod blandt andet den tidligere kommunaldirektør for manglende indgriben i vandforsyningsselskabets uberettigede opkrævninger. Den omtalte tidligere kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at der blev vist billeder af ham i indslaget, indslagets vinkling, samt at indslaget indeholdt et misvisende citat. Kommunaldirektøren klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne ikke viste kommunaldirektøren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør, at citatet ikke fremstod forvansket, og at anmeldelsernes synspunkter og kommunaldirektørens kommentar var gengivet i indslaget.

Sagsnummer: 2020-80-0504

Redox får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold

20-11-2020

I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.