Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.
DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.
Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.
I artikler bragt i februar 2020 omtalte Journalisten en række fotografers kritik af en fototjeneste, herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder. Inden offentliggørelsen fik fototjenesten deres citater til gennemsyn. Fototjenesten klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at artiklerne indeholdt urigtige og udokumenterede påstande, og at Journalisten ikke imødekom fototjenestens anmodning om at bringe deres citater uforkortet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at fototjenesten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at fototjenesten ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for fototjenesten til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.
DR bragte i januar 2020 et nyhedsindslag i TV Avisen om igangsættelser af fødsler, der blandt andet indeholdt et interview med en forsker, der fortalte om bivirkningerne ved igangsættelse af fødsler. Den omtalte forsker klagede til Pressenævnet over, at DR havde anvendt et interview med hende i en anden sammenhæng, end det oprindeligt var aftalt, samt over den fototekniske fremstilling af hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i forskerens interview ikke fremstod forvansket på grund af DRs opsætning og redigering, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst eller fremstillet på en visuel og bevidst ufordelagtig måde. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det i indslaget tydeligt fremgik, hvem der udtalte sig, herunder at forskerens holdning til igangsættelse af fødsler tydeligt kom til udtryk i indslaget.
I en artikel bragt i januar 2020 omtalte DR forskningsresultater fra Det Danske Pindsvineprojekt om udfordringerne for pindsvinenes overlevelse i den danske natur. Inden offentliggørelsen fik projektlederen på pindsvineprojektet artiklen til gennemsyn. Projektlederen klagede til Pressenævnet over DRs journalistiske adfærd og handlemåde, herunder at hun ikke havde godkendt artiklens indhold og overskrift, samt over, at DR havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at projektlederen ville få artiklen gennemsyn, ligeledes indebar en ret for projektlederen til at godkende artiklens indhold eller overskrift, samt at overskriften havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.
DR bragte i februar 2020 en artikel og et indslag i TV-Avisen om et stigende antal genoptagelsessager i forlængelse af tvangsanbringelser. Moren til en dreng, der var interviewet i forbindelse med omtalen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og indslaget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, og at DR havde bragt interviewet med hendes søn uden hendes samtykke. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR og lagde blandt andet vægt på, at moren ikke var nævnt ved navn og forud for offentliggørelsen havde fået mulighed for at kommentere på kritikken. Nævnet fandt videre, at der i den foreliggende sag var en så almen interesse knyttet til omtalen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn ikke kan medvirke i en publikation uden deres forældres samtykke.
Information bragte i januar 2020 en rejsereportage fra Sierra Leone. En person, der indgik i forfatterens beskrivelser af rejsen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans privatliv var blevet krænket, idet han ikke havde givet samtykke til omtalen om ham. Nævnet fandt, at oplysningerne i rejsereportagen fremstod som forfatterens subjektive oplevelse og ikke var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, idet han ikke var identificeret ved navn i rejsereportagen. Nævnet udtalte ikke kritik af Information.
Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel om forholdene i en svømmeklub, herunder kritik af svømmeklubbens formand. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt den kritik, som var rettet mod ham i artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at udtale sig i sammenhængen. Nævnet fandt, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for formanden og udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Fyens Stiftstidende to dage efter havde bragt et interview med formanden, idet han skulle have haft mulighed for at besvare kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat.
I en artikel bragt i januar 2020 omtalte Randers Amtsavis lejlighedsbyggeriet Kongens Ege. I den forbindelse blev en af køberne af en af de omtalte lejligheder citeret. Køberen klagede til Pressenævnet over, at Randers Amtsavis havde offentliggjort udtalelser fra ham uden – som aftalt – at sløre hans identitet. Pressenævnet fandt, at klager havde haft en berettiget forventning om, at der var indgået en aftale om anonymitet, og udtalte derfor kritik.
B.T. bragte i november 2019 en interviewartikel med en udenlandsk person, der havde oprettet en Facebook-gruppe med henblik på at gøre det nemmere for udenlandske at få venner i Danmark. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og citater, og at B.T ikke havde givet hende mulighed for at gennemse artiklen inden offentliggørelsen. Personen ønskede endvidere sit efternavn slettet fra artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T, idet nævnet blandt andet fandt, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at afgøre, hvilket format en artikel skal skrives i. Artiklen indeholdt derudover ikke oplysninger, der kunne være krænkende eller skadelige for klager, og det var ikke dokumenteret, at der havde været en aftale mellem B.T. og personen om, at artiklen skulle til gennemsyn inden offentliggørelsen.
Berlingske bragte i oktober 2019 omtale af antallet af sigtede unge i udsatte boligområder. Artiklen blev bragt på Berlingskes netavis og Facebook-side under overskriften ”Det er trist og overraskende: Her er flest unge i København blevet sigtet af politiet”. I tilknytning til artiklen blev der bragt et billede af en 16-årig dreng, som også udtalte sig i artiklen. På Berlingskes Facebook-side var billedet af drengen sammen med overskriften de bærende elementer. Drengen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham i sammenhæng med overskriften gav det indtryk, at han er kriminel. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have bragt billedet i sammenhæng med overskriften, da opsætningen kunne efterlade det indtryk, at drengen er en del af det kriminelle miljø, som omtales i artiklen.
Ekstra Bladet bragte i august måned et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette, og at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen fra eb.dk. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at gengive klagers synspunkter på en retvisende måde. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet var vidende om, at klager ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkt.
JydskeVestkysten bragte i august 2019 en portrætartikel om klagers udgivelse af en erindringsroman om bl.a. klagers opvækst præget af fysiske og psykiske overgreb, samt om klagers tid på Hærens Officersskole. Klager klagede over artiklens vinkling, og at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at klagers budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have afvist at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klager frivilligt havde udtalt sig til JydskeVestkysten, og at klager selv har offentliggjort oplysninger om det i artiklen omtalte, herunder blandt andet i sin seneste erindringsroman.
En person medvirkede i radioprogrammet ”AK24syv” om Politikens valgte vinkel i et vælgerportræt af personen. Personen klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt over Radio24syvs redigering. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som værternes og gæstens vurderinger, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at de vide grænser for redigering ikke var overskredet.
I en artikel bragt i december 2018 omtalte Redox et lokaludvalgsmedlems arbejde i et lokaludvalg og i en ungdomsbevægelse, som af Redox betegnes som fascistisk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som krænkede hendes privatliv, samt over manglende forelæggelse. Personen klagede desuden over Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen eller Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har klar almen interesse. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være krænkende for klager og udtalte på den baggrund kritik af Redox for manglende forelæggelse.
En person medvirkede i radioprogrammet ”24syv morgen” om sit fravalg af at lade sine børn vaccinere, som blev sendt live på Radio24syv. Personen klagede til Pressenævnet over udsendelsens vinkling, og at udsendelsen krænkede hans privatliv, herunder at værterne pressede ham til at sige sine børns navne i liveradio. Nævnet fandt, at de vide grænser for redigering ikke var overskredet. Nævnet bemærkede, at personen under udsendelsen frivilligt oplyste sine børns navne, da han blev spurgt herom, ligesom han fik mulighed for at kommentere de kritiske udsagn, i umiddelbar forlængelse af de blev fremsat. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
B.T. bragte i februar 2019 en artikel med et interview af en person, som har fravalgt MFR-vaccinen til sine børn. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en række fordrejende udsagn, som virkede agtelsesforringende og ærekrænkende for hans person. Personen klagede desuden over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at personens holdning til MFR-vaccinen ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at personen og B.T. på forhånd havde aftalt, at personens skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen.
B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.
Ekstra Bladet bragte i september 2018 omtale af en demonstration arrangeret af et politisk parti. En person klagede til Pressenævnet over, at overskriften indeholdt ukorrekte oplysninger fra et interview, samt at Ekstra Bladet bragte et krænkende billede af ham. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at overskriften må anses for en overskrift, der sammenfatter Ekstra Bladets opfattelse af klagerens udtalelser, og at der også i interviewet med ham var indholdsmæssig dækning for denne sammenfatning, samt at billedet var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at det i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af klagerens privatliv.