Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.
En person klagede over, at Sjællandske ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.
En person klagede over, at Information havde afvist at bringe to af personens elektroniske debatindlæg. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
En person klagede over et debatindlæg bragt i Berlingske vedrørende den franske bevægelse ”De Gule Veste”. Personen var ikke omtalt eller afbildet i debatindlægget og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnets formand afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Personen klagede desuden over, at Berlingske ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også denne del af klagen.
Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.
Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.
I artikler bragt i februar, april og oktober måned omtalte Fyns Amts Avis lokal utilfredshed efter opførelsen af to vindmøller. En person, som er medejer af vindmøllerne, klagede til Pressenævnet over omtalen. Personen klagede over, at Fyns Amts Avis ikke havde forelagt ham artiklernes oplysninger forud for offentliggørelsen, og at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger. Endelig klagede personen over, at Fyns Amts Avis ikke havde bragt et læserbrev fra ham vedrørende sagen. Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne betragtes som krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af Fyns Amts Avis for ikke at have medtaget de af klageren ønskede oplysninger og for ikke at have bragt klagerens læserbrev, idet nævnet fandt, at Fyns Amts Avis ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret.
En person klagede over, at fagbladet Maskinmesteren ikke bragte hans læserbrev ”Formandsvalg i 2018? Ja.” Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
En person klagede over, at Politiken ikke bragte hans læserbrev, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev om en kommunaldirektør. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.
En person klagede over, at Jysk Fynske Medier ikke bragte hendes læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
Redigeringsret. En person klagede blandt andet over, at Fyns Amts Avis ikke ville optage yderligere tre af hans mindeord for forskellige personer. Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Klagen blev derfor afvist som ”åbenbar grundløs” uden nærmere behandling.
Enhedslisten i Ringsted havde klaget over, at Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekend generelt havde ændret retningslinjer for optagelse af læserbreve. Ifølge Sjællandske Medier afhang optagelsen af omfanget af kommunens annoncering. Nævnet udtalte ikke kritik af det konkrete tilfælde.
Ugeavisen Øboen afviste at bringe klagers svar til et indlæg fra en anden læser. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet kritiserer Pressenævnet ikke, at avisen valgte at afslutte debatten.
Klager – en person – klagede over en artikel i Fyns Amts Avis.
Klageren klagede over, at bladet havde forkortet hendes læserbrev på en sådan vis, at det blev meningsforstyrrende og/eller forvirrende i forhold til overskriften og konklusionen. Klager klagede endvidere over, at bladet havde afvist et andet læserbrev fra hende, og at bladet i en kommentar havde fremsat nedsættende bemærkninger om klager.