Hvorfor anmelde sig til Pressenævnet?

Disse pligter og rettigheder følger med, når et medie er omfattet af Pressenævnets kompetence

Medieansvarsloven

Pressenævnet træffer afgørelse i klager over artikler og udsendelser, der er bragt i medier, der er omfattet af medieansvarsloven.

De fleste medier er underlagt medieansvarsloven. For eksempel er den trykte presse og radio- og tv-stationer under dansk sendetilladelse uden videre omfattet af medieansvarsloven. Hvis hjemmesider skal være omfattet af loven, kræver det normalt, at de anmelder sig til Pressenævnet. Vælger en hjemmeside at anmelde sig til Pressenævnet og dermed være omfattet af nævnets kompetence, bliver mediet omfattet af både rettigheder og pligter i medieansvarsloven.

Det er alene hjemmesider, der aktivt skal anmelde sig til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og dermed nævnets kompetence. Det kan være traditionelle nyhedssites, Facebook-sider eller andre digitale medier. Se mere under Hvilke medier kan man klage over?

Ved en anmeldelse til Pressenævnet forpligter hjemmesiden sig til at overholde de vejledende regler for god presseskik og reglerne om genmæle i medieansvarslovens § 34 og §§ 36-40. Derudover skal mediet rette sig efter kendelser fra nævnet.

Ifølge medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge et medie at offentliggøre nævnets kendelse. I praksis pålægger nævnet mediet at bringe et resumé af kendelsen. Nævnet kan ikke pålægge et medie at betale en økonomisk godtgørelse.

Mediet forpligtes til at sørge for, at indholdet og handlemåden er i overensstemmelse med god presseskik. Det betyder, at det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage. Nævnet anmoder derfor redaktøren af et medie om at komme med en udtalelse til eventuelle klager.

I de fleste sager træffer nævnet en afgørelse i sagen inden for tre måneder efter, at nævnet har modtaget klagen. En klage til Pressenævnet afskærer ikke klagerne fra at anlægge en sag ved domstolene. Retten kan tilkende erstatning.

Medieansvarsloven spiller sammen med andre love, herunder retsplejeloven. Retsplejeloven giver medier under medieansvarsloven nogle særlige rettigheder.

For disse medier kommer der blandt andet til at gælde regler om vidnefritagelse og kildebeskyttelse i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Reglerne om kildebeskyttelse kan fritage medarbejdere fra den normale vidnepligt, ligesom retsplejeloven også indeholder udvidede muligheder for medier for at søge aktindsigt.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke træffer afgørelse vedrørende forhold under retsplejeloven. Det er spørgsmål, der henhører under domstolene. Nævnet tager derfor ikke stilling til, hvorvidt et navneforbud efter retsplejeloven er overtrådt.

Lov om massemediers informationsdatabaser

Pressenævnet træffer herudover afgørelse i sager, hvor der er klaget over informationer i mediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser, se lov om massemediers informationsdatabaser.

Pressenævnets kompetence vedrører massemediernes offentlige informationsdatabaser. For så vidt angår redaktionelle informationsdatabaser henvises til Datatilsynet.

Lov om massemediers informationsdatabaser gælder for informationsdatabaser, der er medier eller som drives i tilknytning til virksomheder, der udgiver medier.

Ligesom et elektronisk medie kan anmelde sig til Pressenævnet efter medieansvarsloven, kan en offentlig informationsdatabase vælge at anmelde sig til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser. Se Pressenævnets liste over anmeldte informationsdatabaser på siden: Hvem kan man klage over?

For, at anmeldelsen er gyldig, skal informationsdatabasen anmeldes både over for Pressenævnet og over for Datatilsynet. Se Datatilsynets liste over anmeldte offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

Efter § 13 i lov om massemediers informationsdatabaser kan Pressenævnet pålægge sletning af informationer, der strider mod god presseskik, og informationer om enkeltpersoners rent private forhold samt pålægge informationsdatabasen om at optage et genmæle.