Årsberetning for 2016: Flere klagere og medier forliger klagesager

29-05-2017

Pressenævnet har nu offentliggjort sin årsberetning for 2016. Nævnet modtog i 2016 156 klager. Det er på niveau med antallet af klager i 2014 og 2015. I 108 sager vurderede nævnet indholdet af klagen. I en tredjedel af sagerne gav nævnet klageren ret i et eller flere klagepunkter. Det er på niveau med 2015. Derimod er antallet af hævede sager stigende.

I de 108 sager, som nævnet traf afgørelse i, var det navnligt grænserne for privatlivets fred og spørgsmålet om, hvorvidt mediet havde kontrolleret sine oplysninger i tilstrækkelig grad, der gav anledning til kritik. Det tog i gennemsnit 79 dage at få nævnets afgørelse.

I beretningen kan man læse et resumé af nogle af de kendelser, der er afsagt i løbet af året. Alle afgørelser fra 2016 kan læses på: pressenaevnet.dk.

I 2016 afviste Pressenævnet at behandle 50 sager, hvilket er væsentligt mere end de tilsvarende 28 og 29 sager i henholdsvis 2014 og 2015. Klagerne er navnlig afvist, fordi klageren ikke selv var omtalt i den sag, der blev klaget over, eller fordi klagen faldt uden for nævnets område. I seks tilfælde blev en klage over en hjemmeside afvist, fordi hjemmesiden ikke var anmeldt til Pressenævnet. Det er en betingelse, at hjemmesider, herunder mediers Facebook-sider, Twitter-sider etc., anmeldes efter medieansvarsloven for at være underlagt nævnets kompetence.

Flere hævede sager

Antallet af sager, hvor klageren har tilbagekaldt sin klage, efter nævnet har modtaget klagen, men inden nævnet træffer afgørelse, er også højere i 2016 end de foregående år. I 2016 nåede antallet af hævede sager det højeste antal i nævnets historie. 13 sager blev hævet.

Sagerne har oftest haft det forløb, at mediet imødekom klagerens ønske, når Pressenævnet i forbindelse med behandlingen af klagen anmodede mediet om en udtalelse. Derefter besluttede klageren selv at tilbagekalde klagen til Pressenævnet. I de fleste tilfælde er det dermed lykkedes at opnå enighed mellem klager og medie. Nævnet afsiger ikke kendelse i hævede sager.

I nogle af sagerne skiftede mediet holdning fra ikke at ville imødekomme klageren til ved Pressenævnets henvendelse at imødekomme klageren, så sagen kunne sluttes. I andre tilfælde var det første gang, mediet hørte om klagen, da nævnet henvendte sig. Om antallet af hævede sager udtaler Pressenævnets formand, Hanne Schmidt:

 

“Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvorfor medierne vælger at imødekomme klageren. Antallet af hævede sager kan være et udtryk for mere selvjustits blandt medierne. Vi har ikke gennemgået klagerne for at se, om der var grundlag for kritik i de sager, der er hævet. Hvis det er tilfældet, betyder det omvendt, at den procentuelle del af antallet af klager, der fik medhold, burde være højere i statistikken. Det er imidlertid glædeligt, at parterne er lydhøre over for hinandens synspunkter.”

 

Pressenævnet opdaterede i 2016 sin hjemmeside pressenaevnet.dk med et mere tidssvarende layout og en udvidet søgefunktion. Samtidig oprettede nævnet en Twitter-konto. Pressenævnet kan følges på Twitter her: https://twitter.com/pressenaevnet

Hent Pressenævnets årsberetning for 2016 her: http://www.pressenaevnet.dk/publikationer/

Henvendelse vedrørende årsberetningen kan ske til Pressenævnets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, eller til Pressenævnets sekretariat på telefon 33 15 55 64.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: