Vejledning om genmæle

Hvad er et genmæle?

Et “genmæle” betyder, at man som klager selv får lejlighed til at korrigere oplysninger i en sag, der har været omtalt i et medie.

Reglerne fremgår af medieansvarslovens kapitel 6, §§ 36-40.

Betingelser for at få et genmæle

For at have krav på genmæle skal alle disse betingelser være opfyldt:

  • Oplysningerne skal vedrøre én selv som person, virksomhed, forening, organisation, eller lignende. Man har ikke krav på genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre eller vedrører en ubestemt gruppe.
  • De bragte oplysninger skal være forkerte.
  • Oplysningerne skal være af faktisk karakter. Man har altså ikke krav på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller meningstilkendegivelser.
  • Oplysningerne skal indebære en risiko for, at den omtalte person, organisation eller virksomhed kan lide en økonomisk eller anden skade af betydning (skaden behøver dog ikke være dokumenteret). Er der tale om mere bagatelagtige skader eller risici, har man ikke krav på genmæle.
  • Indholdet af det genmæle, der ønskes bragt, skal være begrænset til faktiske oplysninger. Genmælet må altså ikke indeholde vurderinger eller kommentarer, og man kan ikke kræve, at mediet beklager eller undskylder de oplysninger, der er offentliggjort.

Hvis disse betingelser ikke er overholdt, kan redaktøren og sidenhen Pressenævnet afvise genmælet.

Hvem retter man henvendelse til?

Efter medieansvarsloven skal en anmodning om genmæle altid først fremsættes til redaktøren af mediet.

Anmodningen til mediet skal være skriftlig. Der er en frist på 12 uger regnet fra offentliggørelsen af de forkerte oplysninger i mediet.

Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende, kan sagen indbringes for Pressenævnet. Fristen er her 12 uger fra modtagelsen af afslaget eller offentliggørelsen af det ufyldestgørende genmæle.

Vedrører anmodningen om genmæle information i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, kan der klages over oplysningerne, så længe de befinder sig i informationsdatabasen. fristen for at klage til Pressenævnet r fire uger fra modtagelsen af afslaget på at slette oplysningerne i informationsdatabasen. Se Pressenævnets liste over anmeldte offentlige informationsdatabaser.

Hvem udformer et genmæle?

Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet. Det er derfor praktisk at formulere indholdet af genmælet samtidig med, at der anmodes om at få bragt et genmæle.

Pressenævnet henstiller til, at medierne bistår med udformningen af et genmæle i de tilfælde, hvor et genmælekrav er berettiget. Medierne er dog ikke forpligtet til at bistå med udformningen.

Hvordan udformes et genmæle?

Genmælets indhold skal være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger. Hvis der er forklaringer, vurderinger, baggrundsoplysninger og kommentarer samt beskrivende “fyldord”, kan mediet være berettiget til at afvise at bringe genmælet.

Hvordan skal mediet bringe et genmæle?

Genmælet skal bringes uden unødig forsinkelse og på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Dette betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem opsætningen af de forkerte oplysninger og opsætningen af genmælet.

Mediet må ikke bringe kommentarer eller vurderinger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen af genmælet.

Mediet må ikke kræve betaling for at bringe genmælet.

Yderligere oplysninger

Eksempler på genmæler kan ses under “Kendelser”. Herudover er nævnets praksis i sager om genmæle gengivet i Pressenævnets årsberetninger, se navnlig afsnit D.2.2 Sager om genmæle. Beretningerne kan læses under Publikationer.