20 Artikler med emneordet “Realitetsbehandlet - ikke taget til følge”

Sagsnummer: 2020-80-0555

Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af parti

15-02-2021

Netavisen Pio bragte i september 2020 en artiklen med omtale af et partis værdigrundlag som forklaring på, at partiet ikke kunne leje kursusejendommen Ankersminde. Partiet og partiets leder klagede over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio for artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen ikke er egnet til at være skadeligt eller krænkende.

Sagsnummer: 2020-80-0553

DAGBLADET Køge får ikke kritik for ukorrekt information

15-02-2021

En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i september 2020 i DAGBLADET Køge og på sn.dk. Artiklen omtalte en uoverensstemmelse mellem klager og en kvinde. Af artiklen fremgik det, at uoverensstemmelsen skyldtes, at personen skyldte kvinden penge. DAGBLADET Køge erkendte, at dette ikke stemte overens med oplysningerne i politiets døgnrapport. DAGBLADET Køge berigtigede herefter oplysningen både online og i den trykte udgave af avisen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DAGBLADET Køge og lagde i den forbindelse vægt på, at personen ikke var omtalt på en sådan måde i artiklen, at han var umiddelbart identificerbar for en videre kreds, samt at DAGBLADET Køge foretog behørig berigtigelse af oplysningen.

Sagsnummer: 2020-80-0522

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at oplysningerne udgør et angreb på hendes personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at (omtalens karakter) ikke kan indebære en krænkelse af personen privatliv.

Sagsnummer: 2020-80-0517

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til forløbet efter en retssag, herunder blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Sagsnummer: 2020-80-0521

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

12-02-2021

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

Sagsnummer: 2020-80-0531

Politiken får ikke kritik for redigering og citatvalg

11-02-2021

Politiken bragte i juli 2020 omtale af kvindelig kunstnere og ligestilling i kunstverdenen. En professor, der blev citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet tilstrækkelig til orde i forhold til de kilder, han betragtede som sine modparter, og at omtalen var tendentiøs. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde overskredet de vide grænser for redigering ved at anvende et citat fra professoren givet til et andet medie end det citat, som professoren havde sendt til Politiken. Nævnet fandt ligeledes, at det falder inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, om professoren skulle interviewes forud for omtalen. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af Politiken.

Sagsnummer: 2020-80-0551

Jyllands-Posten får ikke kritik for redigering af læserbrev

10-02-2021

En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0501

DR får ikke kritik for omtale af 5G og mobilstråling

18-01-2021

I artikler bragt i november og december 2019 omtalte DR sammenhængen mellem mobilbrug og hjernekræft ud fra overordnede cancerstatistikker, herunder præsentation af holdninger i forbindelse hermed. En af de omtalte forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af den ene artikel. Forskeren klagede endvidere over, at DR ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, at det fremgik klart af artiklens brødtekst, hvem kilderne var, og at udsagnene ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for forskeren.

Sagsnummer: 2020-80-0510

Berlingske får ikke kritik for at afslå genmæle

15-01-2021

En ungdomsbevægelse klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at bringe ungdomsbevægelsens genmæle. Ungdomsbevægelsen anførte, at Berlingskes artikel indeholdt ukorrekte oplysninger om bevægelsens politik. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske for at have afvist at bringe genmælet, idet ungdomsbevægelsen havde anmodet om genmæle for oplysninger, der ikke fremgår af Berlingskes artikel. Nævnet fandt videre, at oplysningerne i artiklen fremstår som Berlingskes fortolkning og vurdering af ungdomsbevægelsens politik og ikke som faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2020-80-0545

NORDJYSKE Medier får ikke kritik for artikel om køb af ejendom

15-01-2021

Et ægtepar klagede til Pressenævnet over en artikel i NORDJYSKE Medier, der omtalte deres køb af hus. Af omtalen fremgik blandt andet deres fulde navne, hvor meget de havde betalt for ejendommen samt flere detaljer om ejendommen. Ægteparret klagede over, at en del af oplysningerne ikke er korrekte samt over, at de ikke var blevet kontaktet forud for offentliggørelsen. Artiklen var deklareret med ”robotbolig – Ritzau”. Pressenævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at det er tale om robotjournalistik offentliggjort af Ritzau, ikke ændrer ved NORDJYSKE Mediers ansvar for at overholde god presseskik. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE Medier og lagde i den forbindelse vægt på, at der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger, som stammer fra BBR-registeret, og at disse er gengivet i overensstemmelse med, hvad der fremgår af registeret.

Sagsnummer: 2020-80-0515

DR skal ikke slette persons navn fra artikel og Kontant-program

15-01-2021

En person klagede til Pressenævnet over DRs afvisning af at slette hans navn fra en artikel og et Kontant-program fra december 2019. Personen klagede også over, at DR havde tilsidesat god presseskik. Af artiklen og programmet fremgik personens rolle i to selskaber, der blev kritisk omtalt i DR’s omtale.
Pressenævnet fandt, at klagen over god presseskik var indsendt for sent. Denne del af klagen blev derfor afvist. I forhold til anmodningen om sletning efter punkt B.8 i de vejledende regler om god presseskik fandt nævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde for, at DR burde have imødekommet anmodningen om at slette personens navn i artiklen og Kontant-programmet. Nævnet lagde vægt på, at personen alene er nævnt i forhold til sin erhvervsmæssige tilknytning til selskaberne, og at oplysningerne var offentligt tilgængelige forud for omtalen.

Sagsnummer: 2020-80-0547

Villabyerne får ikke kritik for mediets kommentar til debatindlæg

15-01-2021

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2020-80-0525

Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Sagsnummer: 2020-80-0523

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”toneangivende redaktør på et kendt netmedies” ageren i den forbindelse. Den omtalte redaktør klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0529

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”kommunikationsrådgivers” ageren i den forbindelse. Den omtalte kommunikationsrådgiver klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0519

Politiken får ikke kritik for kronik

15-01-2021

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”anden involveret tidligere vens” ageren i den forbindelse. Den omtalte tidligere ven klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende påstande, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0582

Anmodning om genoptagelse afvist

28-12-2020

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en artikel vedrørende nogle kommunalpolitiske forhold.
Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen.

Sagsnummer: 2019-80-0378

Kritisk omtale af parkeringsselskab i DR Kontant får ikke kritik

21-12-2020

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

Sagsnummer: 2020-80-0503

Ikke kritik af Avisen Danmark for omtale af forskers udtalelser

18-12-2020

Avisen Danmark omtalte i maj 2020 en forskers udtalelser om et forskningscenters resultater om årsagssammenhænge til sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i et bestemt område. Avisen Danmarks omtale omhandlede blandt andet en stor hestemesse og den eventuelle smittespredning i den forbindelse. Avisen Danmark berørte i den anledning et eventuelt habilitetsproblem grundet den omtalte forskers private relation til hestemiljøet. Forskeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Avisen Danmarks omtale var misvisende og faktuelt forkert. Pressenævnet fandt, at Avisen Danmarks redigering faldt inden for rammerne af redaktørens redigeringsret, og at forskerens synspunkter var omtalt på tilstrækkelig vis. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0453

DR får ikke kritik for kritisk udsendelse om alternativ behandler

18-12-2020

DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.