Klager – en person – klagede over Ekstra Bladets spiseseddel ”ANKLAGE MOD AMAGERMANDEN: BRUGTE SØNS KONDOM TIL VOLDTÆGT”.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt eller afbilledet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00180.