Sagsnummer: 11-70-00131

Delvis kritik af stiften.dk. Kritik for at offg. private fotos uden samtykke. Ikke kritik for at gengive citater fra et internt debatforum og oplysninger om politisk overbevisning. Forsøg på forelæggelse. Billedillustr./-manipulationer. Privatlivets fred.

09-11-2011

To klagere – foreningen ”Organisationen” og dens formand – klagede over en artikelserie om Organisationens medlemmer i Århus Stiftstidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt [Formanden]s immaterielle rettigheder er krænket ved gengivelsen af fotografier, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.
Efter det oplyste lægges det til grund, at Århus Stiftstidende bl.a. baserede sine artikler på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”.
Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold Århus Stiftstidende anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Århus Stiftstidende gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, ligesom det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
For så vidt angår citaterne fra foreningen Organisationens interne debatforum, er det Pressenævnets opfattelse, at oplysninger i lukkede sociale netværk er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til netværket. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra det lukkede netværk har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til skribenten.
Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Af samme årsag finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive citaterne fra foreningens interne debatside.
Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign.
Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af stiften.dk for at offentliggøre fotografierne.
Århus Stiftstidende forsøgte forgæves forud for offentliggørelsen at kontakte [Formanden] telefonisk. På det tidspunkt – efter Politikens offentliggørelse af artiklerne den 10. august 2011 – måtte [Formanden] have været bekendt med indholdet. Avisen forsøgte ligeledes at indhente foreningen Organisationens kommentar ved at henvende sig til [Person F], der ifølge oplysningerne i Politiken var en del af ledelsen af foreningen. På denne baggrund finder Pressenævnet, at Århus Stiftstidende har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at kontrollere oplysningerne, herunder at indhente klagernes kommentarer inden offentliggørelsen den 11. august 2011. Nævnet bemærker, at Århus Stiftstidende den 28. august 2011 refererede dele af foreningen Organisationens egen redegørelse af 17. august 2011 i artiklen ”Netværket svarer tilbage”.
Pressenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Århus Stiftstidende for billedillustrationerne. For læseren fremgår det klart, at der var tale om billedmanipulationer, ligesom det af kildeangivelserne fremgik, at det var collager eller lignende. Nævnet finder i øvrigt, at det klart fremgår, at [Formanden] bærer en bog.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af stiften.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00131.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: