Under rubrikken ”Prisbelønnet firma sælger fup-test” bragte nordjyske.dk en artikel fra 24timer om et firma, der tester, om kunden kan tåle forskellige medvarer. I artiklen kalder forskere testen for ubrugelig og plattenslageri. Pressenævnet giver ikke kritik, dels fordi der er tale om vurderinger, dels fordi nordjyske i relevant omfang har gengivet direktørens kommentarer.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Ritzaus citattjeneste, ændrer således ikke nordjyske.dks ansvar for at overholde god presseskik.
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.
Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte ‘ELISA-test’, hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for”, ”Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det” og ”Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned. Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide. Man kunne jo nøjes med at spørge personen…”.
Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.
Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.
Nævnet lægger til grund, at 24timer har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen i 24timer, og hendes kommentarer fremgår af denne artikel. Endvidere har 24timer også i øvrigt levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne inden offentliggørelsen. Da artiklen i nordjyske.dk er baseret på artiklen i 24timer, og da nordjyske.dk i relevant omfang har gengivet [Klager]s kommentarer, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af nordjyske.dk.
Udsagnene ”Test som skal afsløre fødevareintolerance er det rene fup”, ”Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup”, ”Hun kalder [Klagers virksomhed]s test for ‘ubrugelig ‘” og ”[…]Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri”, fremstår dels som nordjyske.dk’s vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som kildernes egne vurderinger.
Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere nordjyske.dk for at offentliggøre vurderingerne.
Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Prisbelønnet firma sælger fup-test”.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse. [Klager] er selskabets direktør og har derudover udtalt sig i medierne om fødevareintolerancetesten. Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af nordjyske.dk.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00434.