Sagsnummer: 16-70-01053

En borgers klage over Jyllands-Postens omtale af PSO-afgiften behandles ikke

16-12-2016

En borger klagede over forskellige mediers omtale af PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgift), som har betydning for størrelsen på forbrugeres elregning. Borgeren var ikke personligt omtalt i artiklerne og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne “De konservative er klar til at gå i ringen med Lilleholt” bragt den 12. september 2016, “Verdens dyreste el” bragt den 14. september 2016, “Energiminister: S mangler at sende en milliardregning” bragt den 27. september 2016, “Embedsmænd suges ind i endnu en talkrig på Christiansborg” bragt den 30. september 2016, “Lars Løkke opgiver en stor samlet 2015-aftale” bragt den 1. november 2016, “PSO-slagsmål kan ende med nye afgifter til erhvervslivet” bragt den 5. november 2016, “Tænkepause, tak” bragt den 7. november 2016 og “Regeringen genopliver sit forslag om at hæve bundskatten” bragt den 15. november 2016 i Jyllands-Posten, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-01052, [Klager] mod Dagbladet Information, sag nr. 16-70-01054, [Klager] mod Politiken, sag nr. 16-70-01055, [Klager] mod Dagbladet Børsen og sag nr. 16-70-01056, [Klager] mod Berlingske.

Artiklerne beskriver navnlig Danmarks PSO-afgift (Public Service Obligations-afgift), som forbrugere opkræves via deres elregning. [Klager] er ikke selv nævnt eller afbilledet i artiklerne.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han arbejder som pressechef i partiet Alternativet, men at klagen indgives af ham personligt. Han ønsker at få afprøvet, hvorvidt han og alle andre borgere i et demokrati kan siges indirekte at være omtalt og derved klageberettiget over artiklerne.

Et demokratis beskaffenhed er afhængigt af, at medierne viderebringer korrekte oplysninger. Det har man som borger retlig interesse i. Artiklerne omhandler klagers og andre borgeres livsvilkår og fremtidige muligheder.

[Klager] har videre anført, at klagen drejer sig om mediernes omtale af, at EU skulle have afgjort, hvorvidt PSO-ordningen er ulovlig, ugyldig eller traktatstridig. Det er ikke korrekt, selvom det fremgår af medieomtalen. [Klager] har henvist til DR-udsendelsen “Detektor” fra 1. december 2016, der sætter fokus på emnet.

Pressenævnets formand udtaler:

[Klager] har klaget over en række artikler, hvor han ikke selv er omtalt eller afbilledet. Artiklerne omtaler PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgiften), som har betydning for størrelsen af forbrugernes elregning.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Da [Klager] hverken direkte eller indirekte personligt er omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i artiklerne, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at [Klager] selv betaler PSO-afgift, kan heller ikke føre til, at han er klageberettiget.

Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 16. december

 

Del på sociale medier ved at klikke her: