Sagsnummer: 16-70-01056

En borgers klage over Berlingskes omtale af PSO-afgiften behandles ikke

16-12-2016

En borger klagede over forskellige mediers omtale af PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgiften), som har betydning for størrelsen på forbrugeres elregning. Borgeren var ikke personligt omtalt i artiklerne og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne “Løkke vil ud af Samuelsens skruestik” bragt den 31. oktober 2016, “V-borgmestre er frustrerede over regeringens job-paradoks” bragt den 4. november 2016, “Nu går spillet om finansloven ind i den afgørende fase” bragt den 15. november 2016, “Regeringen vil hæve bundskatten og sænke elregningen” bragt den 18. november 2016, “Så er der godt nyt fra Skattefar” bragt den 19. november 2016 samt “Skrotning af PSO udløser lavere elregning” bragt den 19. november 2016 i Berlingske, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-01052, [Klager] mod Dagbladet Information, sag nr. 16-70-01053, [Klager] mod Jyllands-Posten, sag nr. 16-70-01054, [Klager] mod Politiken, sag nr. 16-70-01055 og [Klager] mod Dagbladet Børsen.

Artiklerne beskriver navnlig Danmarks PSO-afgift (Public Service Obligations-afgift), som forbrugere opkræves via deres elregning. [Klager] er ikke selv nævnt eller afbilledet i artiklerne.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han arbejder som pressechef i partiet Alternativet, men at klagen indgives af ham personligt. Han ønsker at få afprøvet, hvorvidt han og alle andre borgere i et demokrati kan siges indirekte at være omtalt og derved klageberettiget over artiklerne.

Et demokratis beskaffenhed er afhængigt af, at medierne viderebringer korrekte oplysninger. Det har man som borger retlig interesse i. Artiklerne omhandler klagers og andre borgeres livsvilkår og fremtidige muligheder.

[Klager] har videre anført, at klagen drejer sig om mediernes omtale af, at EU skulle have afgjort, hvorvidt PSO-ordningen er ulovlig, ugyldig eller traktatstridig. Det er ikke korrekt, selvom det fremgår af medieomtalen. [Klager] har henvist til DR-udsendelsen “Detektor” fra 1. december 2016, der sætter fokus på emnet.

Pressenævnets formand udtaler:

[Klager] har klaget over en række artikler, hvor han ikke selv er omtalt eller afbilledet. Artiklerne omtaler PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgiften), som har betydning for størrelsen af forbrugernes elregning.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Da [Klager] hverken direkte eller indirekte personligt er omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i artiklerne, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at [Klager] selv betaler PSO-afgift, kan heller ikke føre til, at han er klageberettiget.

Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Pressenævnets kendelse af 16. december 2016 i sag nr. 16-70-01056.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: