Sagsnummer: 16-70-01011

Jyllands-Posten får ikke kritik for en upræcis gengivelse af rettens begrundelse i en afvisningsdom

19-12-2016

En tidligere agent klagede over Jyllands-Postens gengivelse af nogle retssager, bl.a. en afvisningsdom fra Københavns Byret. I gengivelsen kunne det have fremgået tydeligere, at avisen refererede sagsøgtes afvisningspåstand og ikke rettens begrundelse. Pressenævnet fandt imidlertid, at uklarhederne ikke havde væsentlig betydning, og udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Tidligere Stasi-agent får afvist sag ved retten” bragt den 4. juli 2016 på netavisen jp.dk og den 5. juli 2016 i papirversionen Jyllands-Posten, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen angår endvidere mediets delvise afslag på genmæle.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om domme fra 2002, 2003 og 2016, at artiklen er ensidigt vinklet, ligesom det ikke fremgår af artiklen, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

1 Sagsfremstilling
Jp.dk og papirudgaven Jyllands-Posten bragte henholdsvis den 4. og 5. juli 2016 nedenstående artikel. Jp.dk bragte artiklen under overskriften ”Tidligere dansk Stasi-agent får afvist sag om ærekrænkelse ved retten”, mens papirudgaven havde overskriften ”Tidligere Stasi-agent får afvist sag ved retten”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
I den nyeste dom går [Person B] og forlaget Gyldendal fri af anklagerne om at have fremsat ærekrænkende udtalelser mod en dansk Stasi-agent, [Klager]. I værket ”Ulve, får og vogtere” fra 2014 skrev [Person B], at [Klager] i 1980’erne blev hyret af Stasi under dæknavnet ”Apollo”. Han gik også under dæknavnet ”Hamster”. Ud over at spionere mod Danmark virkede [Klager] som stikker i den tyske flugtorganisation Ost-West Transfer, som smuglede DDR-borgere ud af Østtyskland, skrev historikeren og tilføjede:
»Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler.«

Allerede afgjort én gang
Det fik [Klager] til at stævne [Person B] for ærekrænkende udtalelser ved Københavns Byret. Men retten har nu afvist sagen, fordi spørgsmålet om, hvorvidt udtalelserne er ærekrænkende, allerede én gang er blevet afgjort af domstolene.
Journalisterne [Journalist 1] og [Journalist 2] skrev om [Klager] i bogen ”Ugræs – danske Stasi-kontakter” fra 1999 og i Ekstra Bladet. Som følge af avisomtalen anlagde [Klager] en injuriesag mod de to journalister og chefredaktør [Chefredaktøren] for bl.a. at have skrevet, at »gennem sit stikkeri for Stasi var agenten ”Apollo” således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler«.
Østre Landsret frifandt i 2003 journalisterne. Landsretten lagde til grund, at Stasis efterforskning af flugtorganisationen Ost-West Transfer førte til arrestationen af flere DDR-borgere, og at [Klager] ifølge sin egen forklaring var personligt engageret i efterforskningen. Landsretten henviste bl.a. til en Stasi-rapport fra 1985, hvoraf det fremgår, at informationer fra [Klager] bidrog til at ”knuse denne sluseorganisation”, og at det måtte have stået ham klart, at hans virksomhed med stor sandsynlighed kunne blive en medvirkende årsag til, at DDR-borgere blev arresteret. Derfor frifandt retten journalisterne for ærekrænkelse. I den aktuelle retssag havde [Person B]s advokat, Karoly Neméth, krævet sagen afvist, med henvisning til at domstolene allerede har fastslået, at der er tale om »korrekte, veldokumenterede udsagn«, og det har Københavns Byret nu erklæret sig enig i med henvisning til dommen fra 2003, som blev stadfæstet af Højesteret.
[Ordene ”som blev stadfæstet af Højesteret” er efterfølgende slettet af jp.dk, Pressenævnet.]
At [Person B] har strammet det omstridte udsagn, ændrer ikke noget, fastslår byretten. I Ekstra Bladet hed det, at [Klager] var »medvirkende til« arrestationen af DDR-borgere, mens [Person B] skrev, at han »var skyld i«, at DDR-borgere endte i østtyske fængsler.
[Klager] har anket dommen.”

[Klager] anmodede den 12. august 2016 Jyllands-Posten om berigtigelse af faktuelt forkerte oplysninger i artiklen og om genmæle. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 22. august 2016 og sendt til Jyllands-Posten samme dag.
Den 25. august 2016 bragte papirudgaven Jyllands-Posten følgende rettelse på avisens side 2:
”Jyllands-Posten skrev den 5. juli, at Københavns Byret har afvist at behandle en sag, hvor den tidligere Stasi-agent [Klager] krævede koldkrigsforsker [Person B] dømt for injurier ved at have skrevet »Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler«. Byretten henviste til, at Østre Landsret allerede i 2003 havde fastslået, at lignende udtalelser ikke var ærekrænkende. Jyllands-Posten skrev, at 2003-dommen blev stadfæstet af Højesteret, hvilket ikke er korrekt. Jyllands-Posten beklager fejlen.”

Til artiklen på jp.dk blev artiklen redigeret og under overskriften ”Rettelse” indsat følgende (ved siden af brødteksten):
”Af en tidligere udgave af denne artikel samt i printudgaven af samme skrev Jyllands-Posten, at Københavns Byret har afvist at behandle en sag, hvor den tidligere Stasi-agent [Klager] krævede koldkrigsforsker [Person B] dømt for injurier ved at have skrevet, at »Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler«. Byretten henviste til, at Østre Landsret allerede i 2003 havde fastslået, at lignende udtalelser ikke var ærekrænkende. Jyllands-Posten skrev, at 2003-dommen blev stadfæstet af Højesteret, hvilket ikke er korrekt. Jyllands-Posten beklager fejlen.”

[Klager] har opretholdt sin klage til Pressenævnet.

Yderligere oplysninger
I artiklen henvises til tre forskellige forløb ved domstolene, hvor der blev afsagt dom i henholdsvis Højesteret, i Østre Landsret i 2003 og i Københavns Byret i 2016.
Omtalen i artiklen af en Højesteretsdom må antages at vedrøre en dom af 15. oktober 2002 i sagen, [Klager] mod Pressenævnet (sagen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2003.71H). I sagen havde [Klager] nedlagt påstand om, at Pressenævnet skulle anerkende, at god presseskik var tilsidesat i en artikel i Ekstra Bladet vedrørende [Klager]s virke i Stasi. Højesteret afviste sagen, idet retten fandt, at Pressenævnets afgørelser vedrørende brud på god presseskik ikke kan prøves ved domstolene.
Omtalen af en dom fra 2003 vedrører Østre Landsrets dom af 19. november 2003 i sagen, [Klager] mod Ekstra Bladets daværende redaktør og to journalister (sagen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2004.698Ø).
Sagen vedrørte en række udsagn, herunder udsagnet ”Gennem sit stikkeri for Stasi, var agenten »Apollo« [Klager] således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler” (udsagnet fremgik af samme artikel, som var genstand for rettens behandling i ovennævnte Højesteretssag). Østre Landsret lagde til grund, at Stasis efterforskning vedrørende en konkret organisation havde ført til arrestation af flere DDR-borgere. Da det var ubestridt, at [Klager] havde bistået Stasi med efterforskningen, fandt retten, at de fremsatte udsagn ikke var en uberettiget krænkelse for [Klager] og frifandt derfor redaktøren og de to journalister.
Af landsrettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:
”Landsretten lægger til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisationen Ost-West-Transfer førte til arrestationen af flere borgere i DDR. Det er ubestridt, at A [Klager] bistod Stasi med denne efterforskning, som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i. Ifølge Stasis rapport af 17. september 1985 bidrog informationer fra A til at ”knuse denne sluserorganisation”, og det må have stået ham klart, at hans virksomhed med stor sandsynlighed kunne blive en medvirkende årsag til, at borgere i DDR blev arresteret. Retten finder herefter ikke, at det udgør en retsstridig krænkelse af A’s ære, at det i Ekstra Bladet blev anført, at han medvirkede til, at adskillige DDR-borgere havnene i umenneskelige østtyske fængsler, eller at han sendte systemkritikere i Stasi-fængsel. Det forhold, at det ikke er godtgjort, at der skete arrestationer, efter at A havde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlingen af organisationen, kan ikke føre til et andet resultat.”

Københavns Byrets dom af 28. juni 2016 i sagen, [Klager] mod [Person B] og forlaget Gyldendal, vedrørte følgende udtalelse ”Han [Klager] var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler” i bogen ”Ulve, får og vogtere 1”.
Københavns Byret henviste til Højesterets dom fra 2002 og Østre Landsrets dom fra 2003 og afviste at behandle sagen under henvisning til, at der tidligere var taget stilling til lignende udsagn. [Person B] havde til støtte for, at retten skulle afvise at behandle sagen, anført, at: ”Sagsøgte 1’s gengivelse af disse udsagn er ikke ærekrænkende, idet der er tale om korrekte, veldokumenterede udsagn.” Af byrettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:
[…]
Herefter findes sagsøger ikke at have retlig interesse i en fornyet prøvelse af et lignende udsagn, hvorfor de sagsøgtes påstand tages til følge.
Det kan ikke føre til at andet resultat, at domstolene tidligere har taget stilling til udsagn om at sagsøger “medvirkede til” at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler, og ikke som i nærværende sag at sagsøger “var skyld i” at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler”.
Thi kendes for ret:
Sagen afvises.”

2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger.
Det er ikke korrekt, at Østre Landsrets dom fra 2003 blev stadfæstet af Højesteret. Det er heller ikke korrekt, når Jyllands-Posten anfører, at Østre Landsret ved dommen i 2003 tog stilling til, om sigtelserne mod ham var ”korrekte og veldokumenterede”.
Det er endvidere ikke korrekt, at Københavns Byret ved dommen af 28. juni 2016 forholdt sig til, om der var tale om ”korrekt, veldokumenterede udsagn” vedrørende [Klager]. Byretten imødekom de sagsøgtes påstand om afvisning af sagen. Der blev derfor ikke taget stilling til sagens materielle indhold.
[Klager] har videre anført, at artiklen er ensidigt vinklet, idet han formoder, at artiklens gengivelse af byrettens afgørelse bygger på en udtalelse fra hans modparts advokat, hvilket burde have fremgået af artiklen.
Da Jyllands-Posten ikke har indhentet en udtalelse fra [Klager] eller hans advokat, er der ikke sket en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Til støtte for sit synspunkt har [Klager] henvist til, at han den 12. august 2016 anmodede Jyllands-Posten om at berigtige de forkerte oplysninger i artiklen og bringe hans synspunkter om retssagen.
Jyllands-Posten reagerede ikke på hans anmodning og undlod at bringe en berigtigelse af artiklen, før [Klager] havde klaget til Pressenævnet.
Ifølge [Klager] efterlader artiklens vinkling af retssagen læseren med det indtryk, at han er en kværulant, som anlægger meningsløse retssager, og at domstolene allerede tidligere har taget stilling til de påklagede spørgsmål.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter
Jyllands-Posten har afvist, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Ifølge Jyllands-Posten citerede Københavns Byret i 2016-dommen dele af 2003-dommen fra landsretten og fandt, at udsagnet, som er genstand for rettens stillingtagen i 2016, ikke er ærekrænkende for [Klager]. Landsretten frifandt i 2003 de sagsøgte for ærekrænkelser, og landsretten tog dengang samtidig stilling til, om disse sigtelser var ”korrekte og veldokumenterede”. Landsretten bruger ikke de ord, men ordene dækker substansen af citatet fra landsrettens dom.
Jyllands-Posten har afvist klagers påstand om, at artiklen er ensidigt vinklet. Avisen har ikke talt med nogen af parterne i sagen (eller deres advokater) under arbejdet med artiklen. Artiklen bygger derfor udelukkende på dommens ordlyd.
Jyllands-Posten har bestridt, at de faktiske oplysninger blandes med kommentarer i artiklen.
Jyllands-Posten har oplyst, at de ved en fejl ikke besvarede [Klager]s henvendelse af 12. august 2016. Avisen har fremlagt en intern mail fra af 15. august 2016, hvor der er udarbejdet et svarkoncept til [Klager]. Af mailen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Hvad angår genmæle/berigtigelseskravet skal jeg opfordre Dem til i overensstemmelse med reglerne i medieansvarslovens paragraf 36 at udforme et sådant og fremsende det til mig, hvorefter jeg vil tage stilling til det.
Hvad angår påstanden om tilsidesættelse af god presseskik skal jeg afvise Deres påstand, idet det drejer sig om en retsreportage, som til fulde opfylder alle formelle og etiske krav til en sådan.
[…]”

I forbindelse med klagen til Pressenævnet blev Jyllands-Posten opmærksom på, at der i artiklen var sket en sammenblanding af de to domme, der er nævnt i Københavns Byrets begrundelse fra 2016. Så snart misforståelsen gik op for Jyllands-Posten, bragte avisen en rettelse på den sædvanlige placering for sådanne rettelser i avisen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik
[Klager] har klaget over, at artiklen ”Tidligere Stasi-agent får afvist sag ved retten” indeholder ukorrekte oplysninger om domme fra 2002, 2003 og 2016, at artiklen er ensidigt vinklet, og at det ikke fremgår af artiklen, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

– Korrekte oplysninger
[Klager] har klaget over sætningen:
”I den aktuelle retssag havde [Person B]s advokat, Karoly Neméth, krævet sagen afvist, med henvisning til at domstolene allerede har fastslået, at der er tale om »korrekte, veldokumenterede udsagn«, og det har Københavns Byret nu erklæret sig enig i med henvisning til dommen fra 2003, som blev stadfæstet af Højesteret.

Ifølge [Klager] er oplysningerne forkerte, idet Københavns Byrets dom fra 2016 ikke tog stilling til, om udsagnene var ”korrekte, veldokumenterede udsagn”. Østre Landsret udtalte heller ikke i 2003, at der var tale om ”korrekte, veldokumenterede udsagn”. Det er endvidere ikke korrekt, at Østre Landsrets dom blev stadfæstet af Højesteret. Det var tale om et andet søgsmål, der endte med en dom i Højesteret i 2002.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. I den forbindelse skal det også gøres klart, hvad der er oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1 og A.5.
På baggrund af Købehavns Byrets dom af 28. juni 2016 i sagen, [Klager] mod [Person B] og forlaget Gyldendal, lægger Pressenævnet til grund, at retten fulgte sagsøgtes afvisningspåstand, da domstolene tidligere havde taget stilling til lignende udtalelser ved Østre Landsrets dom af 19. november 2003. Til støtte for sin afvisningspåstand havde [Person B] anført, at hans ”gengivelse af disse udsagn er ikke ærekrænkende, idet der er tale om korrekte, veldokumenterede udsagn.”
I Østre Landsrets dom af 19. november 2003 i sagen, [Klager] mod Ekstra Bladets tidligere redaktør og to journalister, fremgår det, at Østre Landsret fandt, at det ikke udgjorde en retsstridig krænkelse af [Klager]s ære, at det i Ekstra Bladet blev anført, at han medvirkede til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler, eller at han sendte systemkritikere i Stasifængsel. Det forhold, at det ikke er godtgjort, at der skete arrestationer, efter at [Klager] havde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlingen af organisationen, kan ikke føre til et andet resultat.
Pressenævnet finder, at det af Jyllands-Postens artikel kunne have fremgået tydeligere, at udsagnet ”der er tale om korrekte, veldokumenterede udsagn” var en gengivelse af sagsøgte [Person B]s afvisningspåstand i dommen fra 2016 og ikke en gengivelse af begrundelsen i Østre Landsrets dom fra 2003. Det kunne også have stået tydeligere, at det var afvisningspåstanden, som Københavns Byret ”nu har erklæret sig enig i med henvisning til dommen fra 2003”.
Da der ved dommen fra 2003 skete frifindelse for lignende udsagn, som det Københavns Byrets dom fra 2016 drejede sig om, og under henvisning til underrubrikken ”Allerede afgjort én gang” og udsagnet ”Men retten har nu afvist sagen […] allerede én gang er blevet afgjort af domstolene” finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at de nævnte forhold ikke fremgik tydeligere af artiklen.
Det er ikke korrekt, at Østre Landsrets dom fra 2003 var anket og ”blev stadfæstet af Højesteret”, som det anføres i artiklen.
Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten burde have kontrolleret, at dommene var gengivet korrekt, inden artiklen blev bragt. Da den forkerte oplysning imidlertid ikke kan anses for at have væsentlig betydning i sammenhængen, og da Jyllands-Posten ved rettelsen den 25. august 2016 i papirudgaven har berigtiget denne oplysning, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
Pressenævnet bemærker endvidere, at rettelsen på jp.dk også burde have været bragt i den løbende nyhedsstrøm, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på artiklen. Under hensyn til fejlens karakter, finder nævnet heller ikke tilstrækkelig grundlag for at pålægge offentliggørelse af rettelsen i den løbende nyhedsstrøm.

– Ligelig gengivelse af parternes synspunkter
[Klager] har klaget over, at artiklen alene bygger på modpartens synspunkter, herunder at læseren får indtryk af, at artiklen delvist bygger på et interview med modpartens advokat.
Det følger af de vejledende regler, at en retsreportage bør være objektiv, hvorfor journalisten ved sagens behandling i retten bør tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.3.
Jyllands-Posten har oplyst, at avisen ikke har talt med nogen af parterne i sagen (eller deres advokater) under arbejdet med artiklen, og at artiklen bygger på dommens ordlyd.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er tale om en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
[Klager] har anmodet om et genmæle over for artiklens forkerte oplysninger.
Under henvisning til det anførte ovenfor under god presseskik om Københavns Byrets dom af 28. juni 2016 og Østre Landsrets dom af 19. november 2003, lægger Pressenævnet til grund, at artiklen indeholder en forkert oplysning om, at Østre Landsrets dom var anket til Højesteret. Pressenævnet finder imidlertid, at denne oplysning ikke er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Endvidere har Jyllands-Posten den 25. august 2016 bragt en rettelse af denne oplysning i avisens papirudgave, ligesom der er indsat en rettelse ved artiklen på jp.dk.
Pressenævnet finder herefter, at [Klager] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Pressenævnets kendelse af 19. december 2016 i sag nr. 16-70-01011.

Del på sociale medier ved at klikke her: