Sagsnummer: 2019-80-0332

Ej kritik af Horsens Folkeblad for artikel om baggrund for butikslukning

11-11-2019

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: