En historiker klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette en artikel bragt på berlingske.dk i december 2020. Artiklen indeholder et debatinterview med en dansk forsker. I interviewet kommer forskeren ind på en række forhold, og forskeren kritiserer bl.a. historikeren, som forskeren har haft et samarbejde med. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for historikeren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.
Sagsnummer: 2021-80-0727