I en artikel bragt i december 2019 omtalte POV International et forløb forud for og efter tvangsfjernelsen af et barn, herunder et nært familiemedlems rolle i sagen. Det omtalte nære familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at POV International havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for belastende for klageren, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af POV International for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klagerens navn ikke fremgik af artiklen, og at der var tale om nyere oplysninger.