Magasinet Bolius bragte i januar måned en gennemgang af syv forskellige former for isoleringsmateriale. En brancheforening klagede til Pressenævnet over omtalen af et af de syv gennemgåede materialer. Brancheforeningen klagede blandt andet over, at Bolius havde afvist at berigtige nogle tal, som efter brancheforeningens opfattelse ikke var korrekte. Bolius henviste til, at tallene stammede fra en troværdig kilde og afviste at berigtige tallene, før kilden eventuelt måtte gøre dette. Brancheforeningen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Brancheforeningen repræsenterer efter det oplyste en række producenter af et af de omtalte former for isoleringsmateriale. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til brancheforeningen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da der var tale om oplysninger fra en troværdig kilde.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: