Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution. I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord. Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: