DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4. En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.
Sagsnummer: 2023-04742