I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet en plastikkirurg medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt. B.T. havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om plastikkirurgen. I artikelserien fortalte patienten, som var navngivet i omtalen, om patientforløbet med plastikkirurgen og komplikationer ved operationen, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af plastikkirurgen. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham. Pressenævnet kritiserede B.T. for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til patientens kritiske oplysninger, herunder om klagesagens forløb, som indgår i B.T.s omtale. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: