Ekstra Bladet bragte i august 2025 et interview med en tidligere ministers mor, som udtalte sig kritisk om ham i forbindelse med en straffesag mod ham og blandt andet kaldte hans forklaring for ”opdigtet”. I artiklerne havde Ekstra Bladet bragt barndomsbilleder af den tidligere minister. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt billederne uden hans samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne var bragt til illustration af kildernes oplevelser, og at de ikke viste krænkende eller private forhold.
Sagsnummer: 2025-10230