Sagsnummer: 2025-13715

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel bragt i 2025, som indeholdt omtale af anholdelsen af personen for at være beruset i det offentlige rum efter ordensbekendtgørelsen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens karakter og aktualitet, og at Fyens Stiftstidendes angivelse af personens alder og kommune ikke umiddelbart kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den omtalte person.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: