Fyens Stiftstidende bragte i juni 2025 en artikel med omtale af en restauratør, der var udsat for afpresning og hærværk. I den forbindelse bragte Fyens Stiftstidende et sløret billede af to mænd, der stod uden for restauratørens restaurant. De to mænd klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad havde sløret billedet. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde foretaget en tilstrækkelig anonymisering, idet mændene ikke var nævnt ved navn, og deres ansigter var sløret, således at de ikke fremstod identificerbare for en bredere kreds.
Sagsnummer: 2025-07590