Sagsnummer: 2025-08844

Ikke kritik af Zetland for at offentliggøre oplysninger fra interview

Zetland bragte i juli 2025 omtale af en navngiven person, og i den forbindelse blev omtalt en række andre personer, som havde kendskab til pågældende. En af disse personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Zetland havde bragt oplysninger fra en telefonsamtale med ham, selv om han havde trukket sit samtykke til medvirken tilbage. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Zetland for at offentliggøre og omtale interviewet og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om skjulte optagelser, og at pågældende gennem hele samtalen havde været bekendt med, at han udtalte sig til en journalist.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: