Sagsnummer: 2025-06748

JydskeVestkysten får ikke kritik for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten omtalte i en lederartikel i maj 2025, at en person var dømt for blandt andet at have revet sider ud af en koran. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at dette ikke var korrekt, idet det ikke var ham, der konkret havde foretaget handlingen. Pressenævnet fandt, at omtalen ud fra en naturlig sproglig forståelse indebar, at det var klager, der havde foretaget de omtalte handlinger, hvilket ikke var dokumenteret som utvivlsomt rigtigt. Nævnet fandt dog samtidig, at oplysningen ikke var egnet til at påføre klager økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet lagde vægt på, at klager var dømt for at have i handlet i forening med den anden person.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: