Netavisen Pio omtalte i juni 2020 byrettens afgørelse i en sag mod en politiker. Den pågældende politiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Netavisen Pio ikke på tilstrækkelig tydelig vis havde opdateret artiklen efter landsretten i ankesagen ændrede den idømte straf til betinget. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Netavisen Pio havde bragt opdateringen straks efter at være blevet bekendt med den, men fandt efter en samlet vurdering, herunder at der var bragt en tilføjelse til artiklen om udfaldet af ankesagen, og at det fremgik af artiklen, at det var uvist, om sagen ville blive anket, ikke grundlag for at udtale kritik.
Sagsnummer: 2025-12555