Sagsnummer: 2025-10751

Weekendavisens forelæggelsesbestræbelser var tilstrækkelige

I september 2025 bragte Weekendavisen kritisk omtale af karaktergivningen på en række gymnasier og omtalte i den forbindelse, at en navngiven rektor fra et gymnasium havde pålagt underviserne at give eleverne højere karakterer. Den omtalte rektor klagede til Pressenævnet over, at hun ikke havde fået forelagt beskyldningerne i artiklen. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen havde dokumenteret, at avisen forud for offentliggørelsen ved at have forsøgt at komme i kontakt med den omtalte rektor via sms og telefonopkald havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at avisen havde anvendt de kontaktoplysninger, de tidligere havde anvendt i kommunikationen med den omtalte rektor.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: